Randers Sydkredsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Randers Sydkredsen er en opstillingskreds i Østjyllands Storkreds.
Kredsen blev oprettet i 2007. Den består af den sydlige og vestlige del af Ny Randers Kommune.
I forhold til de gamle kommuner består kredsen af de fire vestlige sogne fra Sønderhald Kommune, Langå Kommune (undtagen de tre sydlige sogne, der er overført til Favrskovkredsen) og Purhus Kommune (undtagen Spentrup og Gassum, der er overført til Randers Nordkredsen). Fra den gamle Randers Kommune er området syd for Gudenåen og Randers Fjord blevet en del af kredsen. Desuden er bymidten i Randers (nord for fjorden og åen) også blevet en del af Randers Sydkredsen.