Retspsykiatrisk afdeling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Retspsykiatrisk afdeling er en praktisk betegnelse for en psykiatrisk afdeling, der fortrinsvis behandler psykisk syge i forbindelse med sigtelse og dom for en lovovertrædelse. Langt de fleste patienter med sindssygdom, der har begået kriminalitet behandles på almindelige psykiatriske afdelinger.
Helt speciel er Sikringsafdelingen ved Amtssygehuset Nykøbing Sjælland. Den består af 3 selvstændige afsnit med hver 10 døgnpladser, og behandler særligt farlige psykotiske patienter i henhold til dom, retskendelse eller farlighedsdekret.
Målet med opholdet på en retspsykiatrisk afdeling er – ud over at helbrede og resocialisere – at forhindre at patienterne falder tilbage i kriminalitet. Se desuden retspsykiatri.