Rigsdagsbranden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rigsdagsbranden, som blev en vigtig begivenhed i etableringen af nazi-Tyskland, begynde den 27. februar 1933 kl. 9:14, da Berlins brandvæsen modtog et alarmopkald, om at det tyske parlament, Reichstagen, var i brand.
Branden opstod tilsyneladende flere steder i bygningen, og da politi og brandvæsen nåde frem, havde en stor eksplosion spredt ilden til folketingssalen. Under efterforskningen fandt politiet hurtigt frem til kommunisten Marinus van der Lubbe, der gemte sig nøgen bag bygningen. Van der Lubbe blev arresteret og senere henrettet for branden.
Branden var den direkte årsag til, at den tyske præsident, Hindenburg, udstede den såkaldte Rigsdagsbrandforordning ("Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten"), der gav Rigskansler Hitler næsten uindskrænkede beføjelser til at fængsle enhver politisk modstander.
