Romantik (livsanskuelse)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
| Denne artikel hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne artikel for at placere den sammen med lignende emner. Fjern denne skabelon efter kategorisering. |
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Romantikken står som en markant stilperiode i den danske kunst og i den livsanskuelse der herskede op igennem 1800-tallet.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Romantikken som modbevægelse til oplysningstiden
Romantikken kom som en modbevægelse til oplysningstidens rationelle tanker og fornuft. I oplysningstiden var det naturlige noget der skulle bekæmpes og holdes i ave. Dette opnåede man ved etablering af de rette linier, orden og tætheden i de store barokbyer.
Ludvig Holberg nævner i sin dagbog, at han på sin rejse til Italien var nødt til at opholde sig i Alpernes vilde og uberørte natur. Han hadede det inderligt og åndede lettet op, da han kom til de store Italienske barokbyer med deres rette linier og orden [1]
Men den industrielle revolution skabte større og større byer. Og disse store bykulturer skabte længsel efter deres modsætning, naturen, det naturlige og uberørte. Det var de rationelle tanker der herskede, følelser og fantasi var tabubelagte begreber for det almene menneske.
Centralt i oplysningstidens ideologi stod fornuften, den evne mennesket kan anvende til at forstå verden og forbedre sin egen situation. Fornuften blev sat overfor fortidens folketro og religion. Målet for oplysningstidens rationelle menneske var viden, frihed og lykke.
I starten af 1800-tallet var det den enevældige hersker det drejede sig om og der eksisterede nærmest ikke personligheder. Tanker og meninger kunne ikke ytres, man skulle følge kongens ord, dette bevirkede at man sad fastlåst i en anonym rolle.
[redigér] Fantasi og følelse
Romantikken er således et produkt af oplysningstiden. Med romantikken kommer fantasi og følelse i første række, hvilket hænger sammen med at jeget for den enkelte person har fået en ny betydning eller rettere får denne betydning i og med romantikken.
At jeget får ny betydning, ses tydeligt gennem den romantiske kunstlitteratur, hvori digterne nu kan skrive mere frit og begynder at lave personlige digte. Især efter den danske enevældes afskaffelse i 1849, bliver man sin egen person, og er ikke længere suverænt repræsenteret gennem statsoverhovedet.
[redigér] Et dansk eksempel: Johannes Ewald
Johannes Ewald er den første danske digter, der skriver et direkte jeg-digt. Det sker under titlen Da jeg var syg [2] hvilket er en titel, der dækker mere end digtet, idet den også fortæller om et væsentligt træk ved perioden. Romantikken kan nemlig betragtes som et følelsesudbrud og i den grad, at det skaber en febertilstand i den enkelte og i modtagelige miljøer. Det er disse nye følelsesfulde tilstande, der er romantik. Man fulgte sine følelser og levede sig ind i subjektiviteten.
[redigér] Dualisme, ny-platonisme
Den forhenværende objektive sandhed blev nedprioriteret, til fordel for spirituel og fantasifuld udfoldelse. Nye muligheder blev åbnet for det almene folk. Man skelner nu i høj grad mellem to verdener, den idemæssige verden og den sidste blev anset som en skyggetilværelse i starten af Romantikken. Man levede i dualismen, hvor den virkelige verden var den idemæssige. Denne periode af romantikken oprindende i Platons teorier, og blev opkaldt herefter, ny-platonismen. Romantikken var i høj grad en genfødsel af de antikke idéer og aspekter, både ideologimæssigt og desuden også arkitektonisk.
Man abstraherer fra materialismen og rationalismen og stopper den store søgen efter det perfekte og idealet. Man begynder at leve i nuet og med sig selv, i stedet for at drages efter det uopnåelige. Et af romantikkens begreber var netop disse følelsesmæssige febertilstande i jeget. Man lyttede ind til sjælen og fornuften.
[redigér] Urbanisering
Som før nævnt, førte den store urbanisering til at man opnåede en længsel efter det naturlige. I romantikken genindførte man naturen som det guddommelige, uberørte og rene. Naturen fik en ny stærk rolle i forhold til oplysningstiden, hvilket også tilkendegiver sig i romantikkens æstetiske naturmalerier.
[redigér] Naturideal
Denne tankegang viser sig tydeligt i vore dage. Vore dages naturideal indeholder en forestilling om uberørthed og naturlig skønhed. Der må helst ikke være spor af den moderne civilisation i vores naturbilleder. Vi har efterhånden asfalteret det meste af verden og har set, hvor hurtigt og let mennesket kan forstyrre naturens egen orden. Vi er trætte af det stressende byliv, og hvis vi skal gå en tur eller løbe, så går vejen gerne igennem skoven eller parken. Anno 2006 er desuden et år, der på sin egen uekstreme måde, river sig fri af materialismen og det perfekte ideal. Jævnfør hertil vores ferie og rejsemål, gennem hvilke vi opsøger de naturlige seværdigheder og den vilde uberørte natur. De mest eksklusive rejsemål i hvor tid, går netop til de helt nyopdagede og totalt uberørte naturegne i de mest ufremkommelige steder
[redigér] Sammenligning med 1990'erne
Op igennem halvfemserne, dyrkede man kroppen og kroppens udsmykning. Man havde et enormt kropsfokus. Alt gjaldt om at opnå et perfekt ideal og dette gjordes især med materialistisk øjemed. I modsætning til denne rationelle tankegang, har vi tendens til her i 2006 at gå mere ind i jeget, i stedet for alle sammen at søge det samme ideal. Tankegangen ligger mere i at finde det gode, sande og naturlige.
Der er ingen tvivl om at vi bliver mere og mere individualistiske, hvilket også var den fremtrædende effekt af romantikkens indførelse. Enevælden blev nedlagt og folk blev sig selv. Det sande skulle findes i hjertet og fornuften og ikke gennem det samme ideal som alle stilede efter. Den tidlige romantik bestod af den kropsforagtende ny-platonisme og den såkaldte organismetanke. Organismetanken havde til hensigt at nedbryde alle modsætninger og samordne samfundet i harmoni. Denne livsanskuelse kom som et oprør til platonismens markante opdeling og dennes kontrasterede uforenelighed af menneskets krop.
[redigér] Organismetanken
Organismetanken samler mennesket igen og giver individet en ny betydning. Den store individualisme fremmede igen den stærke jeg følelse og gjorde at mennesket var en komplet skabning der kunne agere ved egen fornuft. Dette ses også i dag, hvor mennesket er den danske borger er det mest frie du kan finde. Vi ved hvad der er bedst for os selv, og følge vores egne veje og fuldfører de mål og betingelser, vi mener er nødvendige for et godt liv. Subjektiviteten har fået stor magt hos den enkelte person, i form af vores egenrådighed og selvbevidsthed.
[redigér] Sammenligning mellem den tidlige romantik og nutiden
Man kan som tankeleg jævnføre den tidlige romantik, ny-platonismen, op til anno 2006. I ny-platonismen ansås legemet som det onde syndige og fristende, hvorimod sjælen var det rene og naturlige. Efter halvfemsernes kropslige fokus, er vi som nævnt igen ved at bevæge os væk fra disse materialistiske tanker. Vi lytter mere indad, følger det vi vil. Ligesom da enevælden blev afskaffet i romantikken og folk blev frie, så er vi nu igen blevet individualister. Vi her en personlig holdning til livet og dets mål, som kontrast og oprør til halvfemsernes stilen efter idealerne og jag efter den perfekte krop. Vi vender ind til sjælen og vores fornuft, og prioriterer kroppen knap så højt som før i tiden.
Organismetanken forenede kirke og natur, og anså den uberørte natur med respekt og ynde. Organismetanken gjorde oprør mod platonismens store dualisme. Naturen blev nu en del af mennesket og de forhenværende foragtelser blev fjernet. Herfra kan drages en tydelig parallel. I vor tid går ferie og rejsemål til de naturlige seværdigheder og den vilde uberørte natur. De mest eksklusive rejsemål i hvor tid, går netop til de helt nyopdagede og totalt uberørte naturegne i de mest ufremkommelige steder.
I den sene romantik kom Biedermeierperioden som en følge af danskens svære tid på det givne tidspunkt. Man havde lidt nederlag i form af statsbankerottet som følge af Danmarks støtte til Napoleonskrigene, samt at vi måtte afstå Norge i 1814.
[redigér] Romantismen
Det var i denne tid at den familiære hygge opstod og man begyndte at idyllisere tilværelsen og perioden. Man vendte blikket indad, og ignorerede omverdenen. Senere kom et modspil til denne idyl og idealisering, nemlig Romantismen. Romantismen stod i kontrast til den hyggelige danske småborgerligheds abstraheren fra virkeligheden. Romantismen byggede på realisme og virkelighed, i modsætning til biedermeierperiodens idyl og hygge. Romantismen vendte blikket udad og så hele samfundet i et større billede. Objektiviteten fik større betydning, og Romantismen var de sidste romantiske skridt ind i naturalismen.
[redigér] Konklusion
Produktet af romantikperioden i 1780-1870, var et menneske der var forenet med sig selv, fornuftigt, realistisk og individualistisk. Efter en længere justering og regulering, blev mennesket til det selvstyrende og bedre individ, der lod sig agere ved egen fornuft og subjektivitet. Man havde egne meninger og opfattelser og jeget var blevet styrket kraftigt efter enevældens fald og ikke mindst gennem de følelsesmæssige reformer gennem romantikken.
Sammenlignet med i dag, fremgår det tydeligt at disse personkarakteristika, viser sig i sin originalitet i den danske borger anno 2006. Vi har overtaget akkurat samme evner som romantikkens ”ofre”. Vi er i høj grad individualistiske, og vores samfund er generelt baseret på en stor fritvalgsordning. Vi vælger selv med egne begrundelser og tænker ind til fornuften. Vi vælger og agerer ud fra vores individuelle interesser. Vi vælger den vej og de situationer vi ønsker, uanset udfaldet af disse. Vi lader os styre af følelser og fantasi, lige såvel som fornuften.
Den danske borger anno 2006 indeholder de konkrete og markante aspekter af romantikken, og det kan konkluderes at den generelle danske statsborger er en ægte romantiker.
