Romantisk kærlighed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En del af serien af artikler om kærlighed |
Historisk |
---|
Høvisk kærlighed |
Religiøs kærlighed |
Forskellige følelser |
Erotisk kærlighed |
Familiær kærlighed |
Forelskelse |
Fri kærlighed |
Platonisk kærlighed |
Romantisk kærlighed |
Ugengældt kærlighed |
Se også |
Cølibat |
Seksualitet |
Aseksualitet |
Sex |
Valentinsdag |
Romantisk kærlighed er en slags kærlighed som ofte betragtes som anderledes end simple behov drevet af seksuelt begær eller lyst. Romantisk kærlighed involverer normalt en blanding af følelsesmæssigt og seksuelt begær, i modsætning til platonisk kærlighed. Der er ofte til at begynde med vægt på følelserne frem for den fysiske tilfredsstillelse.
[redigér] Former og aspekter
Romantisk kærlighed kan gengældes eller forblive ugengældt. I det ene tilfælde kan gensidige udtryk for kærlighed føre til etableringen af et fast forhold, hvilket i de fleste tilfælde vil indeholde lidenskabelig seksuel kærlighed. Men når kærligheden er en-sidet (ugengældt), kan den afviste elsker i de værste tilfælde lide psykisk skade.
Et aspekt af romantisk kærlighed er tilfældigheden af de møder, som kan føre til kærligheden. Det kan være af denne grund at mange i den vestlige verden historisk set har lagt langt mere vægt på romantisk kærlighed end andre kulturer hvori arrangerede ægteskaber er normen. Dog har globaliseringen af vestlig kultur spredt de vestlige ideer om kærlighed og romantik.
Romantisk kærlighed blev en anerkendt lidenskab i Middelalderen, da uovervindelige barrierer af konventionelle regler og dyder nogle gange adskilte de elskende. Den fysiske tiltræknings kraft og den umulige intimitet resulterede i en agtelse af den elskede som ekstremt kostbar. At vinde den elskedes kærlighed, eller i det mindste vedkommendes opmærksomhed, har motiveret mange slags store bestræbelser såsom poesi, sange og dueller.
I mere moderne tider har romantisk kærlighed været temaet i alle former for kunst og underholdning. Noget af den største poesi (f.eks. Romeo og Julie), opera (f.eks. La Boheme) og litteratur (f.eks. Stolthed og Fordom) har romantisk kærlighed som hovedtema. På samme måde har popkulturen, lige fra teater til film og popmusik, romantisk kærlighed som et ofte brugt tema.
Nogle af romantisk kærligheds generelle egenskaber, som det hævdes af den vestlige kultur, er:
- Den skal komme som en overraskelse (resultatet af et tilfældigt møde).
- Den er svær at kontrollere.
- Den er ikke baseret på en lyst efter sex som en fysisk handling (i det mindste ikke til at begynde med).
- Hvis den bliver gengældt kan den danne grobund for et livslangt forhold.
[redigér] Fantasi kontra virkelighed
Mens romantisk kærlighed som diskuteret ovenfor er manges drøm, mener mange at en sådan romantisk kærlighed som vises i bøger og film sjældent sker i virkeligheden, hvis de da overhovedet sker. De peger på den moderne datingmetode, hvor målet ofte er at have samleje så snart som muligt - i stedet for at opbygge et holdbart forhold. Ofte gør den moderne verdens karriereliv, at mange simpelthen ikke har tiden til at finde sådanne ideelle ledsagere, og social fobi forhindrer folk i at møde hinanden.
[redigér] Henvisninger
- Denis de Rougemont, Love in the Western World. Pantheon Books, 1956.
- Francesco Alberoni, Falling in love, New York, Random House, 1983