Rosenholm Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rosenholm Slot ligger på Djursland, 25 km NØ for Århus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske af de danske herregårde. Det er opført i en renæssancestil, dog ikke ud fra en samlet plan. Men helhedsindtrykket af det firfløjede anlæg er ganske harmonisk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Det grundlagdes 1559 af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596). Han opførte først østfløjen, der umiddelbart i anlægstype minder lidt om samtidige herregårde som Borreby, Hesselagergaard og Egeskov; en enkelt fløj med runde hjørnetårne på østsiden. Alligevel er Rosenholm markant anderledes, da gårdsiden på denne fløj udførtes med en åben loggia; en søjlegang inde i huset. Dette er helt klart inspireret fra Sydeuropa. Huset har heller aldrig haft skydeskår eller andre forsvarsmæssige indretninger. Rosenholms østfløj er udelukkende tænkt som en adelsmands pragtbolig. Huset er således banebrydende i dansk herregårdsarkitektur. Anlægget stod med kun en enkelt fløj i ca. et årti. Den anden fløj der opførtes, var en parallelfløj til den første; Vestfløjen eller Portfløjen. Den er klart inspireret af fransk arkitektur med en stærk leddeling af huset. Fløjen består egentlig af 5 huse: 2 høje endepavilloner, 2 lavere midterfløje og i midten et højt porttårn med kobberspir. Som sit sidste byggeprojekt fik Jørgen Rosenkrantz føjet de to fløje sammen ved opførelsen af Nordfløjen ca. 1580. Denne har stiltræk mage til naboherregården Skaføgård, som Rosenkrantz opfører 1580-82. Hermed var anlæggets symmetri og helhed noget forstyrret, og den blev først nogenlunde genoprettet da sønnen Holger Rosenkrantz (1574-1642), ofte kaldet "den lærde Holger", opførte Sydfløjen ca. 1610. Hermed var huset fuldendt.
Både Jørgen og Holger Rosenkrantz var mægtige mænd. Jørgen Rosenkrantz endte sin politiske karriere som leder af formynderregeringen for den unge Christian 4. Rosenkrantz var derfor Danmarks egentlige politiske leder 1594-96. Sønnen Holger var ligeledes rigsråd. Men han er især kendt som en af de største begavelser, Danmark nogensinde har haft. Hans livsgerning var de teologiske studier.
Igennem århundreder nedarvede Rosenholm i slægten. Tredje generation var Erik Rosenkrantz (1612-81), der ikke blot forøgede godset gennem hele tre fordelagtige ægteskaber, men tillige gjorde sig bemærket som alkymist. I ejerrækken efterfulgtes han først af sin enke, dernæst af en datter og datterdatter. Men i 1727 overtog hans søn Iver Rosenkrantz (1674-1745)Rosenholm. Han blev ligesom utallige forfædre blev en højt betroet embedsmand. 1730 udnævntes han til stats- og udenrigsminister. På Rosenholm huskes han for den kraftige modernisering af interiørerne, således at det ydre er et renæssancehus, mens det indre er et barokhjem fra 1740'erne. Her må ikke mindst nævnes Rosenholms enestående samling af vævede gobeliner, samt en meget fornem portrætsamling af Rosenkrantz-slægten samt af kongefamilien i 1700-tallet. Som kronen på værket lod han 1744 Rosenholm ophøje til stamhus, hvis erektionspatent påbød, at Rosenholm skulle nedarves udelt af den ældste søn i den næste generation
Paradoksalt gik Rosenholm straks efter den store restaurering grumme tider i møde. Ivers søn brød sig ikke om Rosenholm og lod slottet lukke af i hele sin ejerperiode fra 1745 til 1802. Forfaldet var så slemt, at ejerne i begyndelsen af 1800-tallet gik med planer om at nedrive slottet. Men alligevel formåede senere generationer at få stedet på fode igen. Endda så godt, at Rosenholm oplevede en ny storhedstid i perioden omkring år 1900, hvor ejeren var lensbaron Hans Rosenkrantz (1870-1936), senere nationalbankdirektør og forstander på Herlufsholm Kostskole. Men ved dennes død var arveforholdene særdeles komplicerede, ikke mindst på grund af lensafløsningen 1919. Resultatet blev, at kun hovedbygningen med parken kunne bevares i slægtens eje, mens avlsgården og skovene blev afhændet. Kun ved Carlsbergfondets indgriben, lykkedes det at sikre stedet unikke inventar på stedet. Dog blev et stort antal portrætter overført til Frederiksborgmuseet i Hillerød. Hermed var det oprindelige indtægtsgrundlag væk, hvorfor det blev anledningen til, at Rosenholm som en af de første herregårde i Danmark åbnede dørene for turister i sommermånederne. Slottet var dog fortsat beboet frem til lensbaronesse Christiane Rosenkrantz' død i 1960.
Ved dennes svigerdatter, enkelensbaronesse Carin Rosenkrantz', død i 1996 valgte enearvingen Christian Rosenkrantz at omdanne stedet til en almennyttig fond, således at det i dag er Rosenholmfonden der ejer slot og park og er idag på 33 hektar. Familien Rosenkrantz er dog repræsenteret i fondsbestyrelsen, således at de kan være med til at sikre stedets fremtid.
[redigér] Arild Rosenkrantz
Rosenholm rummer ud over familieportrætter, pragtfulde møbler og vægtæpper desuden også en samling af maleren Arild Rosenkrantz' værker. Han var bosat på slottet fra 1940-1962. Hovedparten af hans kunstneriske virke havde sit omdrejningspunkt i den østrigske filosof Rudolf Steiners idéer samt Goethes Farvelære.
[redigér] Jul på Slottet
Slottet blev for alvor kendt, da DR i 1986 for første gang sende julekalenderen Jul på Slottet, hvor vi stiftede bekendskab med prinsesse Miamaja og Prins Valentin. Julekalenderen var netop optaget på Rosenholm Slot.
[redigér] Ejere af Rosenholm
- (1416-1435) Anders Peetz
- (1435-1460) Anders Andersen Peetz
- (1460-1500) Laurids Andersen Peetz
- (1500-1516) Peder Krabbe
- (1516-1536) Århus Bispestol
- (1536-1559) Kronen
- (1559-1595) Jørgen Ottesen Rosenkrantz
- (1595-1642) Holger Rosenkrantz "den lærde" (søn)
- (1642-1681) Erik Rosenkrantz (søn)
- (1681-1716) Fru Margrethe Krabbe (enke)
- (1716-1721) Elisabeth Rosenkrantz (Eriks datter)
- (1721-1727) Hilleborg Gyldenstierne (datter)
- (1727-1745) Iver Rosenkrantz (Eriks søn)
- (1745-1802) Frederik Christian Rosenkrantz (søn)
- (1802-1813) Iver baron Rosenkrantz (nedstammer fra Holger "den lærde")
- (1813-1817) Christian baron Rosenkrantz (søn)
- (1817-1823) Verner Theodor baron Rosenkrantz (bror)
- (1823-1825) Holger baron Rosenkrantz (bror)
- (1825-1879) Hans Henrik lensbaron Rosenkrantz (søn)
- (1879-1936) Hans Carl Oluf lensbaron Rosenkrantz (sønnesøn)
- (1936-1975) Holger Julius Frederik Knud Lavard Josef lensbaron Rosenkrantz (søn)
- (1975-1996) Carin lensbaronesse Rosenkrantz, født Ljunglöf (enke)
- (1996-) Rosenholmfonden v/a Christian Rosenkrantz / Erik Christian baron Rosenkrantz
