S/2003 J 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

S/2003 J 2

[[billede:|0px]] (Billede mangler)

Opdaget

5. februar 2003, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Jan Kleyna, Yanga R. Fernández og Henry H. Hsieh

Kredsløb om Jupiter

Afstand til Jupiter (massecenter) Min. 22 879 505 km Max. 36 202 496 km Halve storakse 29 541 000 km Halve lilleakse 28 780 117 km Excentricitet 0,2255 Siderisk omløbstid 2a 249d 11t 45m 36,0s Synodisk periode — Omløbshastighed Gnsn. — km/t Min. — km/t Max. — km/t Banehældning 160,638° i fh. t. ekliptika, 152° i fh. t. Jupiters ækv. Periapsisargument; ω — ° Opstigende knudes længde; Ω — °

Omgivelser

—

Fysiske egenskaber

Diameter 2,0 km Fladtrykthed — Overfladeareal — km² Rumfang — km³ Masse 1,500·1013 kg Massefylde 2600 kg/m³ Tyngdeacc. v. ovfl. 0,000 81 m/s² Undvigelseshast. v. ækv. — km/t Rotationstid — Aksehældning ? Nordpolens rektascension — Nordpolens deklination — ° Magnetfelt — Albedo 4 % Temperatur v. ovfl. Gnsn. — °C Min. — °C Max. — °C

Atmosfære

Atmosfæretryk 0 hPa Atmosfærens sammensætning —

S/2003 J 2 er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 5. februar 2003 af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard. Den Internationale Astronomiske Union har endnu ikke formelt besluttet sig for et navn til denne måne, men fordi den har retrograd omløb, dvs. populært sagt "kredser den gale vej" rundt om Jupiter, vil den pr. konvention få et navn der ender på bogstavet e.

S/2003 J 2 falder uden for de seks grupper som de fleste andre Jupiter-måner inddeles i, primært fordi den ligger meget længere fra Jupiter end månerne i Pasiphae-gruppen. Den såkaldte Hill-sfære omkring Jupiter, dvs. den zone hvori måner kan forblive stabilt i bane omkring Jupiter, rækker ud til ca. 52 millioner kilometer fra planeten. Derfor er det muligt, at denne måne er den første i en helt ny gruppe af Jupitermåner som menneskeheden har opdaget.