Sinus (biologi)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Sinus.
Sinus i biologien er en betegnelsen for en række hulrum i hovedet. Disse er enten "tomme" (bihulerne) eller fungerer som vener.
[redigér] Venøse sinus
På dansk bruges ofte latinske betegnelser for venerne/venøse hulrum ("venøse sinusoider") i og omkring hjernen:
- Sinus durae matris er et hulrum i dura mater - en af hjernehinderne - der indeholder veneblod.
- Sinus sagittalis superior er den største hjernevene, og den følger midtlinie mellem de to hjernehemisfærer.
- Sinus sagittalis inferior
- Sinus rectus
- Sinus occipitalis
- Sinus transversus
- Sinus sigmoideus
- Sinus cavernosus er et venerum foran hjernestammen. I denne vene løber den indre halspulsåre (A. carotis interna) samt en række hjernenerver: Først, anden, tredie, fjerde og sjette.
[redigér] Bihule
Der er fire par bihuler (sinus):
- Sibenscelle, (Sinus ethmoidalis)
- Kæbehule, (Sinus maxillaris)
- Kilebenshule, (kilebenscelle, Sinus sphenoidalis)
- Pandehule, (Sinus frontalis)
[redigér] Kilder
- Torben Moos og Morten Møller, Basal Neuroanatomi, 2002, FADL
