Skanderborg Rytterdistrikt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I årene frem til 1720 samlede Frederik 4. mellen 5000 og 6000 tdr. hartkorn i et område ca. med Tulstrup som centrum til Skanderborg Rytterdistrikt. Det skete dels ved mageskifter, dels ved køb. I 1720 blev Skanderborg hjemsted for et egentligt rytterdistrikt, og der opførtes i 1720-1722 barakker og stalde til mandskab og heste med plads til et regiment. Egnens bønder skulle så sørge for deres underhold ved indbetaling af en fast takst på 32 Rdl. årligt pr. 8 tdr. hartkorn. Endvidere skulle de levere halm og deltage i høhøsten. Alt i alt var rytterbønderne betydeligt bedre stillet end fæstebønderne på privat gods.
I Skanderborg udstationeredes 2. jyske Rytterregiment under Generalmajor Hans Helmuth von Lüttichau, og de fordeltes rundt på egnen: 2 kompagnier i Skanderborg, 2 på Clausholm, 1 i Tvilum, 1 i Skellerup, 2 på Søbygaard og 1 på Silkeborg. Hvert kompagni bestod af 62 mand ledet af en ritmester, en løjtnant , cornet og en kvartermester. Senere blev regimentet erstattet af et holstensk regiment.
I 1721 oprettedes en rytterskole (på det nuværende hjørne ved Vestergade/Adelgade).
I 1767 solgte kongen sine besiddelser til private ved en stor auktion, Rytterauktionen på Skanderborg Slot. De forskellige ejendomme blev spredt på mange hænder, og bønderne blev først fæstere og kort tid derefter selvejere. Det store salg førte også til oprettelsen af mange af egnens store hovedgårde.
