Slagelse Latinskole
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slagelse Latinskole nævnes første gang 1507, men sandsynligvis havde der da allerede længe eksisteret en skole på Antvorskov Kloster. 1616 fik skolen af Christian 4. overladt den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels Kirke som skolebygning. Bygningen er stadig bevaret, og her gik bl.a. Nicolai Edinger Balle, Jens Baggesen, B.S. Ingemann, C.N. Rosenkilde og William Christopher Zeise i skole. 1809 flyttede skolen til en bygning i Bredgade, der ikke eksisterer mere. Det var i denne bygning, at H.C. Andersen, Vilhelm Beck og Ludvig Fenger gik i skole. I 1852 blev skolen nedlagt, og året efter oprettedes Slagelse Realskole.
[redigér] Ekstern henvisning
- Skolens historie - hjemmeside fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus