Snegl (mekanik)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En mekanisk snegl er en spiralsnoet stang, der ved rotation kan flytte en masse fra et sted til et andet, i en hvilken som helst retning, afhængig af udformning og hastighed.
Typisk bruges en snegl til at fremføre korn, pulver, piller, affald eller tyktflydende masser som eksempelvis slam.
Monteres et rør om sneglen, med meget lille afstand mellem rør og snegl, kan sneglen ved den rette hastighed føre materialet opad; den skal dreje tilpas hurtigt rundt til at modvirke hastigheden hvormed materialet ruller ned igen.
Hvis en uafskærmet snegl monteres øverst henholdvis nederst i et kar, kan den bruges til at fylde eller tømme karret med. I princippet kan en snegl i bunden af karret også fylde karret, men det giver større risiko for at karret løber over længst væk fra fødehullet.
Specielt bruges snegle i visse typer affaldskværne, hvor de samtidigt presser affaldet sammen. Det er ikke unormalt at man herved tredobler vægten i en given container.