Spidsrod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spidsrod er en militær pryglestraf. Delinkventen går i bar overkrop og bundet på hænderne trækkes han af to soldater mellem to rækker menige soldater, der prygler delinkventen med hasselkæppe. Bag ved hver række soldater står officerer der prygler de soldater der ikke prygler delinkventen.
Spidsrod var nævnt i den militære straffelov indtil 1846. Straffen blev idømt forskellige diciplinære forseelser, såsom udeblivelse fra tjeneste eller dessertering.
En strafudmåling på tre gange spidsrod mellem 300 mand er sket ofte. Det vil sige at delinkventen fik 900 slag ialt. Normalt ansås det for en dødsstraf ved ni gange spidsrod, hvilket var 2.700 slag.
D. 16. december 1709 blev to soldater ved Marineregimentet idømt 36 gange spidsrod imellem 3.000 soldater (108.000 slag), hvilket reelt så var en dødsstraf. I perioden 1727 til 1734 var en af dommene på Christiansø "at løbe 8 gange spidsrod gennem 300 mand".
Under Frederik IV´s landmilits fra 1701, skulle karle og unge husmænd deltage i millitsen fra de var 18 år gamle til de var 45. Hver søndag skulle møde til eksercits ved kirken efter gudstjenesten. Første gang man udeblev fra eksercitsen, blev man idømt 3 års ekstra tjeneste. Anden gang skulle man løbe tra gange spidsrod. Tredje gang blev man henrettet eller fængslet på livstid.
Stening er som spidsrod en straf hvor mange straffer en lille smule, og alles bidrag tilsammen er den endelige straf. Der er således ikke kun én bøddel der alene tager del i udførsel af straffen.
