Diskussion:Storyboard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anonym bruger erstattet indholdet af følgende smøre. Flet det gerne ind i det nuværende – jeg har gendannet artiklen:

Et Storyboard kan betegnes som et billedmanuskript, og på svensk har de et ord for det: Bildmanus. På dansk bruger vi den engelske betegnelse. Allerede i 30erne havde Disneys forskellige tegnestuer udviklet og benyttet sig af storyboarden til deres tegnefilm. Udvalgte tegnere udviklede det filmiske billedforløb i separate billedrammer, især de scener som indeholdt gags og komplicerede komiske situationer, eller hvor teknikken arbejdede med flere lag, så som bevægelige for-, mellem-, og baggrunde eller direkte bevægelige kameragange eller kamerazoom i billedet. Tegnerne satte deres billedrammer eller de såkaldte frames op på en stor tavle (et board) og stillede tavlen ud på gangen, ved arbejdsdagens slutning, så andre medarbejdere kunne se i forløbet, kommentere det, eller prøve at forstår hvordan historien udviklede sig. Således kunne de lære, hvad der fortælle- og klipmæssigt fungerede bedst. I vor tid er det ofte instruktøren og storyboardtegneren der sidder sammen og udvikler instruktørens visuelle og psykologiske signifikante dele af manuskriptet. Nogle gange er fotografen ligeledes deltagende i udviklingen, andre gange kan det være fotograf og storyboardtegner der udvikler instruktørens ønsker eller det som manuskriptet indeholder. Andre gange kan instruktør og fotograf selv udvikle en mere grafisk og simpel storyboard, ved hjælp af grundplan, indtegnet placering af kamera, kulisser, location og skuespillernes bevægelser og placeringer, ofte tegnet med pile der indikere retning og bevægelse. Et storyboard kan anvendes og udvikles på flere måder, afhængig af historien. Ofte er den mest anvendelig, når større og særdeles komplekse actionscener skal iscenesættes fx. biljagter, slagsmål, krigsscener eller scener hvori der arbejdes med digitale lag eller effekter, som konstrueres for sig, og senere lægges sammen med evt. realoptagelser fra en given location eller studieoptagelse. Almindelige scener som dialogscener, hvori fx personer har en samtale, er sjældent nødvendigt at storyboarde. Andre gange er storyboardtegner pålagt opgaven at udvikle historien visuelt, inden for de aftale rammer og instruktørens ønske. I den sammenhæng forventes en omfattende filmisk indsigt og forståelse og tilhørende evne til at udvikle visuel sammenhæng og pyskologisk indsigt til omsætning af manus. Ofte forveksles storyboarden med de egenskaber som en tegneserie indeholder, men forskellen er markant forskellig. Storyboarden skal hele tiden forholde sig til et givent rum, kameraets placering, skuespillere og de akser, som kameraet arbejder med, især ved klip, så direkte overspring undgåes. Den skal også forholde sig til filmens budget, filmens tone og stil. Tegneserien derimod kan udbrede sin fantasi ubegrænset, den relatere kun til det ark den er tegnet på. Ofte skelner man også mellem såkaldte shootingboards, præsentationsboards og tekniske boards. I produktionssammenhænge er storyboarden ligeledes et vigtig værktøj for kalkulationen af filmbudgetter og i USA går man slet ikke igang med en film, før der foreligger et storyboard. Det siges om Hitchcock at når han havde tegnet sin board, så var han allerede færdig med sin film og klar over hvordan alle scener skulle etableres og skydes.