Stor regnorm
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Stor regnorm anbragt på en stub.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Lumbricus terrestris Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
|
Stor Regnorm (Lumbricus terrestris) bliver 15-18 (20-25?) centimeter lang. Regnormene har ingen synlige øjne, da de normalt lever under jorden, men de kan skelne mellem lys og mørke.
I jorden lever de af at spise de svampehyfer, der spiser de planterester, regnormen trækker ned i jorden. De trækker blade ned i jorden ved at stikke bagenden op og føler på jordoverfladen. Når de har fundet et blad, trækker de det hen til hullet, hvor de trækker det ned i jorden i stilken, ved hjælp af bagenden, som gøres flad og snoes om stilken.
De transporterer jord fra undergrunden op ved at spise den og bakke op til overfladen og stikke bagenden op og aflever jorden på overfladen, i en lille top.
Dens fjender er grævling, muldvarp og fugle. Regnormene giver god muldjord, da deres ekskrementer indeholder fordøjede planter og er en næringsrig plantemuld.
Regnormenes gange ilter jorden, så planterne trives bedre, dels bruger planterøderne regnormenes gange. Regnormene ånder genem huden.
Når regnormene parrer sig, sker dette ved hjælp af den tykke del midt på deres krop. Denne del kaldes clitellum, og indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer.
- Myter
- Mange tror at en regnorm bliver til flere, hvis de hakkes over! Dette er en myte!
Hvis en regnorm bliver delt er den såret alvorligt og vil i værste fald dø. Den del af bagkroppen, der ikke har bælte (clitellum), dør under alle omstændigheder. Forenden kan, hvis forholdene (temp m.v.) tillader det, restituere sig, men i så fald ligger ormen i flere måneder inaktiv. Det tager alvorligt på kræfterne. Hakkes ormen over midt i bæltet vil begge halvdele gå til. En regnorm kan altså ikke blive til to nye, efter deling. Var det tilfældet, ville man på kort tid se en væsenlig opformering på pløjemarker og i haver, hvor jorden bearbejdes. At begge dele bevæger sig et stykke tid efter beskadigelsen, skyldes muskelsammentrækninger.
- Det er en myte at regnomene graver gange i jorden ved at spise den og så krybe derhen, hvor den har spist.
[redigér] Henvisninger
[redigér] Danske henvisninger
[redigér] Engelske henvisninger
 |
Minibusruten Affald og genbrug Humus | Stor regnorm | Gødning  |
