Tamilsagen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Tamilsagen er navnet på en sag om familiesammenføringer for tamilske flygtninge fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. Sagen fik den konservativt ledede regering til at gå af efter Tamilrapporten af Mogens Hornslet i januar 1993. 11. juni 1993 blev en rigsretssag imod daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen indledt ved en Folketingsbeslutning.

Sagen startede i 1987 da det blev diskuteret på et ministermøde om, hvilke muligheder der forefandtes for at holde igen på antallet af familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Et par måneder efter ministermødet præsenterede Ninn-Hansen en plan om bl.a. repatriering, som regeringens flygtningeudvalg var positiv over for. Denne plan blev dog aldrig realiseret. Men Ninn-Hansen gav umiddelbart efter mundtlig ordre til, at man indstillede behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge, på trods af retskravet om familiesammenføring.

Ordren gav god mening, hvis der var begrundet formodning om en snarlig bedring af forholdene på Sri Lanka, men lovligheden var diskutabel akkurat som embedsmændenes manglende reaktion. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til 16 måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlede i Direktoratet for Udlændinge - man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne før Ninn-Hansen gik af som justitsminister i 1989.

Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet^[1]

Den borgerlige regering var en mindretalsregering, og da sagen dukkede op satte et parti sig imod genvalg af Ninn-Hansen som justitsminister, mens et andet parti krævede en undersøgelse af sagen. Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst tjenestemandssager mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef i Justitsministeriet, direktøren for Direktoratet for Udlændinge, statsministeriets departementschef og en kontorchef. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst tiltale for Rigsretten mod Ninn-Hansen, hvilket er temmelig alvorligt. Der er kun blevet ført rigsretssag fire gange før i Danmarkshistorien, sidst i 1910, og ikke mindre end 20 dommere indgår i Rigsretten.

Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og kritikken heraf, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet. I 1995^[2] blev Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse, der bortfaldt efter 1 års prøvetid.