Territorium (suverænitet)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et lands territorium er det område på landjorden og i havet ud for landets kyst, som den pågældende stat har suverænitet over. Territoriets omfang og grænser er fastlagt ved mere eller mindre fredelige reguleringer i historien løb. Tidligere blev territoriet ofte bestemt gennem forhold som tradition, erobringer, fredsslutninger og fyrsters ægteskaber eller arvekrav, mens man i dag ofte vil påberåbe sig folkeretten eller (modsat) princippet om "ikke-indblanding i fremmede staters indre anliggender".
Hvis man betragter territoriet som en bestemt befolkningsgruppes retmæssige hjemstavn, nærmer begrebet sig den anden betydning, som det har, nemlig hvor det drejer sig om en populations, et pars eller et individs ynglerevir. Se yngleterritorium. Denne brug af ordet volder store etiske og folkeretlige problemer i forbindelse med mindretalsrettigheder, folkefordrivelser og etniske udrensninger.