Tese og antitese
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tese og antitese er et begrebspar som basalt henviser til henholdvist et idésæt eller tankegang og dette idésæts/tankegangs modsætning eller modsigelse.
Begrebsparret er især blevet identificeret med G.W.F. Hegels (1770 - 1831) filosofiske system, hvor alt (personlig og samfundsmæssig) udvikling påstås at foregå igennem på hinanden følgende teorier og modteorier.
Tese og antitese kobles ofte sammen med en påstået efterfølgende syntese, som skulle være den "højere" teori, der bliver resultatet af tesen og antitesens kamp. Pointen skulle så være, at syntesen i sig selv kun ville være en tese, der igen ville kunne negeres i endnu en antitese. Begrebsparret + syntesebegrebet har som sagt været brugt som en slags pædagoisk stilisering af Hegels yderst komplicerede system, men det skal afsluttende bemærkes, at Hegel selv aldrig brugte disse termer sådan, og at mange filosoffer idag mener at de er kontraproduktive for den adækvate forståelse af Hegels filosofi.
