The Smiths
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Smiths var en britisk rockgruppe, der eksisterede mellem 1982 og 1987. Gruppens frontfigurer var Steven Patrick Morrissey (er som oftest blot kendt som Morrissey), der var forsanger og sangskriver, og Johnny Marr der var guitarist og komponerede gruppens sange. Resten af gruppen bestod af Mike Joyce og Andy Rourke.
The Smiths tog kraftig inspiration fra både 60'ernes britiske popmusik og deres samtids punk og new wave. I modsætning til de fleste andre 80'er grupper spillede keyboards ikke nogen særlig stor rolle. Gruppen havde en speciel "anti-rock"-lyd, der har gjort dem til forbillede for mange indie- og britpopbands. Det vigtigste ved gruppen var dog Morrissey's tekster, der rummede mange kontraster: følsomhed, depression, samfundskritik, outsidermentalitet og selvironi. The Smiths fik straks ved deres debut i 1984 en del opmærksomhed, og musikmagasinet NME skamroste deres debutsingle "Hand In Glove". Deres andet album Meat is Murder gik ind den engelske hitliste som nr. 1 straks ved udgivelsen. Udover anmelderroserne forstod gruppen at holde sig i rampelyset, da Morrissey ofte har været provokerende i såvel interviews som sangtekster (han er vegetar og lever i cølibat). Med The Queen is Dead i 1986 opnåede gruppen ifølge mange kritikere et kunstnerisk højdepunkt, men med Strangeways, Here We Come kom gruppen i en krise, der ledte til gruppens opløsning. På dette tidspunkt var The Smiths ét af Storbritaniens mest populære rockgrupper, med en særdeles hengiven fanskare. The Smiths høres stadig af mange, og er, på trods af deres kommiercielle succes, kendt som et af de vigtigste bands inden for alternativ rock og indiepop takket være Morrissey's intelligente og ligefremme tekster om livet som outsider.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Bandet bliver dannet i foråret 1982 af Morrissey (født Steven Patrick Morrissey d.22/5- 1958) og Johnny Marr. Morrissey var en arbejdsløs skribent, som var fan af New York Dolls og som kort tid havde været front figur i punk bandet The Nosebleeds(bl.a. sammen med guitaristen Billy Duffy). Johnny Marr (oprindelig John Maher, han ændrede hans navn for at undgå forveksling med navnebroderen og trommeslager i Buzzcocks)var en meget dygtig guitarist med talent for sangskrivning. I The Smiths er han manden bag musikken, som gennem fem år ledsagede Morrisseys tekster. Mike Joyce blev hyret som trommeslager efter en kort audition. Dale Hibbert spillede bas i starten, han gav også bandte mulighed for at indspille en demo, da han sideløbende arbejdede som lydmand i et lokalt studio. Dog forlader han bandet efter to koncerter, hvorefer Marrs ven Andy Rouke overtager pladsen som bassist. Marr og Rourke havde bl.a. arbejdet sammen bandet The Paris Valentinos.
Årsagen til bandets navn er stadig uklar, men det er dog blevet sagt at være en reaktion mod navne som fx Orchestral Manoeuvres in the Dark og Depeche Mode. Det siges også at navnet var en hyldest til digteren og sangeren, Patti Smith, en af Morrisseys idoler, eller Mark E. Smith fra The Fall, eller Myra Hindleys svigersøn, David Smith, som oplyste om de såkaldte "Moors Murderers"(Ian Brady og Myra Hindley som mellem 1963 og 1965 begik fem mord på børn. Fire af ofrene blev begravet i Manchesters omkringliggende heder(moor)). En anden teori foreslår, at bandets navn var en ironisk joke; at navngive et typisk engelsk kligende navn, når alle bandmedlemmerne var af irsk herkomst. I modstrid med det sidstnævnte sagde Morrissey i et interview fra 1984 om navnet: "Jeg besluttede, at kalde os for The Smiths fordi det var det mest almindelig navn, og jeg synes at det er tid for de almindelige mennesker iverden viser deres ansigter". Bandet overvejede også navnene "Smiths Family" og "Smithdom" før de holdte fast i navnet The Smith
I 1983 skriver bandet under på en kontrakt med selskabet Rough Trade Records, og udgiver deres første single "Hand in Glove," d 13 maj. Den plade, såvel som alle deres senere singler, blev "championed" af radioværten, John Peel, men den nåede ikke på hitlisten. Efterfølgererne "This Charming Man" og "What Difference Does It Make?"klarede sig dog meget bedre. Hjulpet på vej af musikpressen og en række studio sessions for John Peel og David Jensen på BBC Radio 1, begyndte The Smiths at opnå en flok tro tilhængere - hvilket, specielt i forbindelse med Morrissey efterhånden næsten bliver kultisk.
[redigér] Andet
Socialdemokratiets leder, Helle Thorning-Schmidt har i musikmagasinet Gaffa kaldt "Hatful of Hollow" med The Smiths sin yndlingsplade.
[redigér] Diskografi
- The Smiths (1984)
- Hatful of Hollow (1984), opsamling
- Meat is Murder (1985)
- The Queen is Dead (1986)
- The World Won't Listen (1987), opsamling
- Louder Than Bombs (1987), opsamling
- Strangeways, Here We Come (1987)
- Rank (1988), liveoptagelse