The Spy Who Loved Me
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Spy Who Loved Me (Jeg elskede James Bond) er den tiende i serien af James Bond-bøger af Ian Fleming. Den udkom første gang i 1962. Bogen adskiller sig markant fra de øvrige bøger i serien ved at fortælleren er den kvindelige hovedperson.
Om handlingen: Vivienne Michel er alene på et motel der skal lukkes for vinteren. Hun tilbringer tiden med at fortælle læseren sin livshistorie. Men ved vejs ende dukker et par skurke op ved motellet i et skummelt ærinde. Men så dukker James Bond op.
I 1977 skrev Christopher Wood en ny bog med samme titel men denne gang baseret på filmmanuskriftet (se nedenfor).
[redigér] Filmen
I 1977 lanceredes The Spy Who Loved Me (Spionen der elskede mig) som den tiende James Bond-film. Ifølge aftale med Ian Fleming der tilsyneladende havde fortrudt sin historie måtte man kun bruge titlen fra bogen. Til handlingen måtte man derfor skrue en ny historie sammen hvilket viste sig at være lettere sagt end gjort. 12 forfattere og 14 manuskrifter måtte der til før Christopher Wood havde fundet succes-formlen.
Om handlingen: En britisk og en sovjetisk U-båd forsvinder på mystisk vis. Bond og den sovjetiske agent major Anya Amasova sættes på sagen. De støder på hinanden i Egypten og på den tårnhøje Jaws der arbejder for skrurken Stromberg der vil skabe et nyt Atlantis.
- Producent: Albert R. Broccoli
- Manuskrift: Christopher Wood og Richard Maibaum
- Instruktør: Lewis Gilbert
Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Roger Moore - James Bond
- Curt Jurgens - Carl Stromberg
- Barbara Bach - Major Anya Amasova
- Richard Kiel - Jaws
- Caroline Munro - Naomi
- Walter Gotell - General Gogol
- Goeffrey Keen - Minister of Defense
- George Baker - Captain Benson
- Michael Bilington - Sergei
- Bernard Lee - M
- Desmond Llewelyn - Q
- Lois Maxwell - Miss Moneypenny
[redigér] Trivia
- Der var påtænkt at Blofeld skulle være skurken men stridighederne med Kevin McClory om rettighederne til denne figur og SPECTRE gjorde at det måtte droppes.
- Man måtte bygge et helt nyt studio The 007 Stage for at få plads til scenerne med det indre af supertankeren Liparus.
- Når vi ser Liparus udefra er der tale om en model der dog var over 20 meter lang. Til sammenligning var Strombergs Atlantis der ligeledes var en model kun på et par meter.
