Tibetansk terrier
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den tibetanske terrier er en hundereace, der oprindeligt stammer fra det tibetanske højland. Den er sort og hvid med en højde på ca. 35-41 cm og en normalvægt på ca. 8 - 14 kg.
De blev oprindeligt brugt til at dræbe slanger, fordi deres hår vokser ned foran øjnene, så slangen ikke kan få øjenkontakt med hunden, hvilket gør slangene til nemmere ofre.
[redigér] Racens vej til Europa
I de tibetanske klostre var det ikke ualmindeligt, at man havde en terrier til bl.a. at holde slangerne væk. På et sådant kloster arbejdede i slutningen af 1800-tallet en engelsk, kvindelig læge, som havde kureret en munk. Som tak for helbredelsen bragte han som gave lægen en terrier - af modsat køn som Klostrets, skulle det vise sig - og nu formerede racen sig. Derfor kunne lægen, efter endt gerning, rejse tilbage til England med et par af disse hunde, som hun var kommet til at sætte så megen pris på. Således kom denne race til Europa, hvor den snart vandt stor udbredelse p.g.a. sin venlighed og evne til at tilpasse sig sin familie.
 |
Denne artikel om dyr er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
