Wikipedia:Til læreren
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne artikels diskussionside. |
Tilbage til Forsiden for børn og unge
Velkommen til Wikipedia
Wikipedia er et nonprofit, reklamefrit projekt hvor frivillige sammen skriver en encyklopædi. Alle kan rette eller oprette artikler direkte her på hjemmesiden. Alt materiale er udgivet under GFDL-licensen, hvilket betyder at det er frit tilgængeligt og må kopieres, ændres og anvendes som man har lyst til, så længe materialet forbliver frit og man husker en kildeangivelse. Bag Wikipedia står den internationale organisation Wikimedia. Det er en nonprofit organisation, oprettet for at koordinere projekterne og indsamle donationer til anskaffelse af servere til det hastigt voksende projekt.
Den danske Wikipedia har som den første sprogvariant af Wikipedia oprettet en børneportal. Her vil vi gerne
- Hjælpe børn med søgning efter bestemte emner, evt. i et direkte samarbejde med lærere
- og måske kan Wikipedia virke som katalysator for kontakter imellem børn fra mange forskellige lande.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Tag bussen
Menupunktet "Tag bussen" er oprettet for at støtte børn og unges søgning inden for bestemte emner. Hver minibusrute har stoppesteder ved ca. ti forskellige artikler, inden for et bestemt emne. Artiklerne er udvalgt, så de er børnevenlige - med forholdsvis korte tekster, og gerne med illustrationer.
Du kan som lærer påvirke vores arbejde med at producere nye minibusruter. Har du ønsker til emner, der kan dækkes af minibusruter, eller har du fundet artikler til et bestemt emne og ønsker dem oprettet som en ny minibusrute, kan du skrive ruten på listen over foreslåede minibusruter, når en skribent på Wikipedia kommer forbi kan han eller hun hjælpe med det praktiske arbejde med at få minibusruten oprettet. Haster det med at få ruten oprettet kan du kontakte administrator Malene, hvis du har artiklerne klar til ruten kan du hurtigt selv lære hvordan man opretter en minibusrute.
Liste over foreslåede ruter til minibussen:
[redigér] Wikipedia - informationssøgning eller bidrag
Vil du gerne bruge Wikipedia i undervisningen, når eleverne skal søge information, men det strander på at eleverne bliver for optaget af muligheden for at kunne skrive og redigere i artiklerne, så kontakt en administrator på Wikipedia. Hvis din skole har fast IP-nummer, har vi mulighed for at blokere skolen i en angivet periode, så editering i artiklerne bliver umulig, mens almindelig søgning og læsning af artikler stadig er mulig. Kontakt os gerne nogle dage før blokeringen skal træde i kraft:
[redigér] Eksperimentarium
Eksperimentarium er en samling eksperimenter og fænomener, som børn og unge kan afprøve. Her er det ideen, at der skal findes eksperimenter indenfor mange forskellige emner - fysik, kemi, biologi, elektronik, sundhed, mekanik, astronomi, meteorologi, miljø ... osv. Hvert eksperiment har en side for sig selv med beskrivelse af forsøget, med en kort gennemgang af baggrunden for forsøget, med supplerende spørgsmål og med link til relevante artikler i Wikipedia.
[redigér] Spørgehjørnet
I spørgehjørnet kan eleverne stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord (forudsat skolens IP-nummer ikke er blokeret!) Der kan dog ikke sættes en tidshorisont på, hvornår der kommer svar, da det afhænger af, om nogen kommer forbi, der kan svare på spørgsmålene.
[redigér] Opgaveværkstedet
I Opgaveværkstedet gives retningslinjer for, hvordan man skriver en god stil, opstiller en rapport eller udfører projektarbejde og skriver projektopgaven. Det forklares bl.a. hvad en brainstorm er og hvad en problemformulering skal indeholde
[redigér] Emnearbejde på Wikipedia
Arbejder din klasse med et tema, har de måske lyst til at bidrage med artikelskrivningen på Wikipedia. Det kan sagtens lade sig gøre. Se siderne: Start en ny side, Redigering af sider og Forside for skribenter. Har du lyst til at teste systemet nu, har vi oprettet Sandkassen til små forsøg og test. Alternativt kan du spørge en af de aktive brugere ved at skrive på deres diskussionsside. På siden Seneste ændringer kan man altid se hvem der arbejder på Wikipedia lige nu.
En indgang til artikelskrivningen kunne være opbygningen af en portal i et emne efter eget ønske f.eks. Sport eller Danmarks natur - eller videreudviklingen af en allerede eksisterende portal - f.eks. Færøerne. Kontakt en administrator på Wikipedia, hvis I ønsker at starte en portal, så kan vi hjælpe.