Tykmælk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tykmælk er et mælkeprodukt, der er fremstillet i Danmark gennem hundreder af år. Oprindeligt fremstilledes det ved henstand af mælk, podet med sur mælk eller andre kulturholdige fødevarer. Nu anvender man sødmælk, der er homogeniseret og højpasteuriseret ved omkring 90 grader, og derefter syrnet med mælkesyrebakterier. Efter omkring et døgns syrning omrøres, nedkøles og emballeres det. Tykmælk er syrnet med en såkaldt DL-kultur, der er en blandingskultur af mælkesyrebakterier samt Acidophilus-kultur, der giver en blød, frisk, syrlig og aromatisk smag. Tykmælk er et af de mest populære syrnede mælkeprodukter i Danmark.
![]() |
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |