Umlaut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tegnsætning
apostrof ( ' ) ( ’ ) bindestreg ( - ) ( ‐ ) citationstegn ( ‘ ’ ) ( “ ” ) med mere kolon ( : ) komma ( , ) mellemrum (   ) parenteser ( ( ) ) ( [ ] ) ( { } ) ( 〈 〉 ) punktum ( . ) semikolon ( ; ) skråstreg ( / ) spørgsmålstegn ( ? ) tankestreg ( ‒ ) ( – ) ( — ) ( ― ) udeladelsesprikker ( … ) ( ... ) udråbstegn ( ! )
Andre typografiske tegn
asterisk ( * ) bundstreg ( _ ) dagger ( † ‡ ) gradtegn ( ° ) lodret streg ( | ) mindre end-tegn ( < ) nummertegn ( # ) og-tegn ( & ) omvendt skråstreg ( \ ) primtegn ( ′ ) punkt ( • med mere ) snabel-a ( @ ) større end-tegn ( > ) tilde ( ~ )
Andre specialtegn
afsnitstegn ( ¶ ) cirkumfleks ( ^ ) copyright-mærket ( © ) dollartegn ( $ ) eurosymbol ( € ) generisk valutategn ( ¤ ) paragraftegn ( § ) procenttegn ( % ) pundtegn ( £ ) varemærke ( ® )

Umlaut (tysk: "omlyd") er betegnelsen for den grafiske detalje, som er forskellen på O og Ö. Umlaut findes typisk i tyske ord, hvor et i eller j i en bøjnings- eller afledningsendelse er blevet svækket.

Tegnet trema ser ud som umlaut, men gør noget andet - i ord med to vokaler efter hinanden betegner trema at hver vokal udtales for sig.