Upernavik
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Upernavik (grønlandsk for "forårsstedet") er en grønlandsk by, beliggende på en ø ved Baffin Bugten i Nordvestgrønland. De ca. 3000 indbyggere i Upernavik Kommune bor i 10 bygder og hovedbyen Upernavik, der blev grundlagt i 1772 og har en landingsbane på 900 m (indviet år 2000), sportshal (indviet år 2006), folkeskole og kollegie, kommunekontorer m.v. I den gamle bydel ligger også verdens nordligste frilandsmuseum, der bl.a. består af den gamle kirke og købmandsbutik. Transporten rundt i kommunen foregår med skib og helikopter. Hovederhvervet er fiskeri af hellefisk med langline og garn. Der drives også jagt på sæl, hval og isbjørn.
![]() |
Denne artikel om grønlandsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |