Uwe Seeler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Uwe Seeler (født 5. november 1936) er en tidligere tysk fodboldspiller, der i perioden 1954-1970 spillede 72 landskampe og scorede 43 mål. På trods af fristende tilbud fra italienske og spanske klubber, forblev Seeler tro mod sin barndomsklub Hamburger SV, som han spillede for i hele sin klubkarriere, der sluttede i 1978. 1995-1998 var han præsident for klubben. Seeler har været gift siden 1959 og har tre døtre.