Vandhul
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Når man idag betragter et vandhul, er det nok de færreste, der opfatter vandhullet som en utrolig vigtig ressource for livet på landet, men det har de såmænd været engang. Faktisk er hovedparten af alle småvandhuller man finder i landskabet i dag, skabt af mennesker. De blev udelukkende skabt for at kunne anvendes til i landbrugsmæssig øjemed, det enkelte landbrugs almene drift og sikkerhed.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nødvendig ressource
For bare 60-70 år siden havde vandhullerne en meget stor betydning for den daglige drift og vandforsyning på landet. Til det enkelte vandhul var knyttet en masse funktioner.
Vandhullerne blev primært anvendt til kvægvanding. Men vandhullerne havde også funktion som en eksistentiel ejendomsforsikring: en branddam. Herudover blev de anvendt til at "vande" vognhjul på de mange forskellige vogne, der var knyttet til gården. De gamle trævognhjul tørrede med tiden ud og for at fastholde meder, spændbånd mm. kørtes vognen ud i vandhullet, da vandet her udvidede træet og således "spændte" hjulene op igen.. Denne funktion krævede mindst én side, der var meget flad langt ud i vandhullet.. Her skulle vognen kunne køre.
Ligeledes blev der gravet mergel til jordforbedring, hvilket også krævede lave fremkommelige sider til vognen med mergel. Oftest fyldtes mergelgraven med tiden med vand.
Med års mellemrum rensede man vandhullet op for kvæggødning. Således sikrede man rent drikkevand til kreaturerne. Dette rene vand gav ikke meget næring til andemad og anden flydende (og skyggende) vegetation. Hermed kunne solen frit skinne ned til bunden af vandhullet, hvilket medførte en passende høj vandtemperatur og gode betingelser for udviklingen af bl.a. haletudser.
Hver enkelt gård havde et eller flere vandhuller, som en del af "driften", og mange marker hver sin mergelgrav..
Disse lavvandede vandhuller, til brug for mergel, kvæget og "hjulvanding", tørrede selvsagt indimellem ud sidst på sommeren. Udtørringen slog alle vandlevende rovdyr ihjel, heribland fisk, vandkalvelarver og guldsmedelarver. Dette sikrede således næste forårs paddeyngel mod disse farer. Udtørringen betød jo intet for haletudserne, da de på dette tidspunkt var .. gået på land !
En anden type vandhul, som blev skabt af mennesker var tørvegraven. I moser og enge med et stort humuslag, blev der gravet/skåret tørvelkyner, til brug som brændsel. Disse tørvegrave var lumske og som regel meget dybe og stejle.. men det var fine levesteder for padder. Størstedelen af Danmarks større moser og enge har været anvendt til tørvegravning helt op til 2. verdenskrig og endnu idag kan man stadig se de karakteristiske kvadratiske tørvegrave ligge spredt rundt i moserne. Idag er de dog oftest tilgroet med pil og birk.
Alle disse menneskeskabte vandhuller, branddamme, gadekær, mergelgrave, tørvegrave var udelukkende skabt af driftsmæssige hensyn, men som en utrolig sidegevinst gavnede alle funktionerne padderne..
Der var således, med andre ord, suveræne forhold for padder/tudser i Danmark for bare små 60 år siden.
[redigér] Overflødiggjort
Idag er alle de ovennævnte funktioner uden betydning for livet på landet. Kvæget får i dag oftest vand fra drikkekopper/eller mulepumper. Moderne kvægbrug indebær ikke nødvendigvis at dyrene går ud på græs. Der anvendes ikke længere gamle træhjul på vognene. Jordforbedringen købes i 40 kilos NPK-sække Branddammen er ikke længere livsnødvendig for sikkerheden. Grøfterne er blevet erstattet af nedgravede drænrør. Istedet for tørv anvendes olie og andre former for brændsel. Fra starten af 50erne blev vandhullerne derfor overflødige og man begyndte at anvende vandhullerne som gode lossepladser, hvor affald mm. lynhurtigt og nemt forsvandt fra "jordens overflade". Man fyldte vandhullerne op. De vandhuller som ikke blev fyldt op, var nu oftest helt uden egt. funktion. De groede derfor hurtigt til med pil, tagrør, da de ikke længere blev oprenset eller afgræsset. I andre tilfælde, hvor der var tale om et lille lavvandet vandhul, var det meget nemt at bortdræne hullet og indrage området i dyrkningsfladen..Ved at sammenligne et tilfældigt udsnit af landbrugslandet fra starten af 1900tallet med landskabet idag, vil man således se at over 50% af alle vandhuller er væk.
[redigér] "Vandet på landet" forsvandt eller døde
For de resterende vandhuller er den dynamik, der tidligere påvirkede vandhullet, således fuldstændig ophørt. En dynamik, som sikrede rene, lavvandede solskinsåbne vandhuller, der indimellem tørrede ud. De bedste levesteder for padderne var nu grusgrave, som sikrede rent vand og dynamik. Således finder man ofte idag de største koncentrationer af padder nær ekstensive grusgravsområder. Men ak. I slutningen af halvfjerdserne blev det på mode at udsætte fisk i disse rene søer.. Såkaldte Put and Take fiskevande.. Hermed blev en stor del af disse sidste "refugier" ødelagt som levested for padder.
[redigér] Vandhullers funktion idag
I de få tilfælde vandhullerne har en funktion i dag, drejer det sig primært om at forbedre jagten eller evt. at have mulighed for at fange krebs eller fisk på ejendommen. For at forbedre andejagten fodrer man ofte med korn mm. direkte i vandhullet. Foderet i sig selv er gødning og medfører hurtig tilgroning af vandhullet. Fodring medfører samtidig et unaturligt stort antal af ænder i vandhullet. Dette medfører direkte gødningstilførsel fra ændernes klatter.... For at undgå at vandhullet helt gror til i tagrør, graves vandhullerne ofte stejle og dybe. Således forsvinder muligheden for udtørring og de vandlevende rovinsekter og fisk kan etablere sig permanent og lokalt danne store bestande. Endelig plantes der ofte træer om vandhullet for at skabe et gode andeskjul eller vildtremiser for fasaner, råvildt mm. Dette medfører skygning af vandhullet og dermed at vandhullerne bliver for kolde til at paddeynglen kan udvikle sig. Krebs og fisk hører til i søer og ikke i små vandhuller. Krebs og fisk æder gerne paddeæg og haletudser og medfører direkte at paddebestanden uddør.
