Vestnordisk Råd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vestnordisk Råd blev under navnet ’Vestnordens parlamentariske Samarbejdsråd' stiftet ved et charter i 1985, der sidst er ændret i 1997. I forbindelse med det nye charter skiftede samarbejdsorganet navn til Vestnordisk Råd, der i dag fungerer som et samarbejdsorgan mellem parlamentarikere fra Færøerne, Island og Grønland. Rådet består af 18 medlemmer, seks fra hvert medlemsland, og fungerer samtidig som et supplement til de tre landes arbejde i Nordisk Råd.

I nyere tid er der udviklet mange kontakter mellem de vestnordiske lande, specielt på fiskeriområdet. Levevilkårene i de tre lande er præget af ofte isolerede samfundsstrukturer, spredt over store landområder. På den måde deler de tre lande skæbne, hvilket er med til, både at knytte dem sammen, men også til at have fælles interesser på en række områder.

Vestnordisk Råds formål er i henhold til rådets gældende charter ”...at samarbejde om Vestnordens interesser", herunder at ”vogte Nordatlantens levende og ikke-levende ressourcer og kultur”, og samtidig hjælpe til i forhold til at udvikle vestnordiske interesser gennem regeringerne og landsstyrerne i Vestnorden, ”især i forbindelse med forvaltningen af ressourcer, forurening mv.”

Vestnordisk Råds medlemmer samles to gange årligt, dels til en temakonference, dels til årsmødet, der er rådets højeste myndighed. Hidtidige temaer har været fiskeri, unge i Vestnorden, kvindepolitik, kultur og fangst samt hvordan demokratiet kunne styrkes i de tre lande.

Rådets arbejde materialiserer sig i formulering af rekommandationer, som forelægges de tre landes parlamenter. Det er herefter op til det enkelte lands minister eller landsstyremedlem at virkeliggøre intentionerne i rekommandationerne.