Vor Frue Kirke (København)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- For alternative betydninger, se Vor Frue Kirke.
Vor Frue Kirke (København) | |
---|---|
Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) Klik for at forstørre |
|
Bygget | Nuværende 1811-29 |
Stift | Københavns Stift |
Provsti | Vor Frue Provsti |
Pastorat | Vor Frue Pastorat |
Sogn | Vor Frue Sogn (Københavns Kommune) |
Kommune | Københavns Kommune |
Websted | www.koebenhavnsdomkirke.dk |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Den tidlige kirke
Vor Frue Kirke i København, er opført på Nørregade i hjertet af byen. De tidligste hentydninger til kirken er et dokument, udfærdiget af Absalon i 1185, der kvitterer for modtagelse af tiende til bygning og udsmykning af "den hellige Marias kirke". Men først i ca. 1200 var Vor Frue Kirke, opført i kridtsten på byens højeste punkt, klar til indvielse. Det menes at være sket i marts på Mariæ bebudelsesdag, og denne dag i kirkeåret holdes stadig i hævd som kirkens fødselsdag.
Den nye kirke fik status af kollegiatkirke til Roskilde Domkirke og blev udstyret med et stort præsteskab: dekan, kanniker og vikarer. En domskole knyttedes også til kirken.
[redigér] Rigets hovedkirke
Da København senere, som hovedstad, voksede i størrelse, blev kirken gjort til kongens hovedkirke. Dette kan ses ved, at Valdermar Atterdag bortgiftede sin 9-årige datter Margrethe, senere kendt som Margrethe I, til den norske kong Håkon i kirken i 1363, og ved kong Christian I og dronning Dorotheas kroning og vielse i kirken i 1449.
Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, fungerede Vor Frue Kirkes dekan samtidig som universitetets rektor; kannikerne var universitetets lærere, ligesom Domskolen i begyndelsen lagde lokaler til universitetet.
[redigér] Den nuværende kirke
Kirken har været nedbrændt og genopbygget flere gange, bl.a. i 1314 og under Københavns brand 1728. Senest nedbrændte den under Københavns Bombardement den 4. september 1807 og blev derefter genopbygget i sin nuværende form. Ombygningen i klassicistisk stil (indviet 1829), hvorunder dele af det gamle murværk (bl.a. tårnet) blev genanvendt, lededes af arkitekten C.F. Hansen.
Vor Frue Kirke blev domkirke i Københavns Stift i 1922.
[redigér] Udsmykning
Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle dominerer kirkens indre. Udvendigt skildrer indgangens tympanon Johannes Døberens prædiken. Centralt overfor kirkens indgang står en obelisk.
[redigér] Kongelige begivenheder i kirken
- 1363 - Margrethe I viet til den norske kong Håkon.
- 1449 - Kong Christian I og dronning Dorotheas kroning og vielse.
- 1536? - Christian IIIs kroning.
- 1559 - Frederik IIs kroning.
- 1596 - Christian IVs kroning.
- 1648 - Frederik IIIs kroning.
- 14. maj 2004 - Kronprins Frederik og Mary Elisabeth Donaldsons vielse.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen : Vor Frue Kirke
- Vor Frue Kirke i Kjøbenhavn Før og Efter Branden i Aaret 1807
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Denne artikel om en kirke er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |