William Wain Prior
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
General William Wain Prior (1876 - 1946) var øverstbefalende i den danske hær fra 1939 til 1941. Før den tyske besættelse af Danmark i 1940, argumenterede Prior for en styrkelse af hæren. Disse ønsker blev imidlertid ikke støttet af flertallet i Folketinget, der frygtede at Nazityskland ville kunne opfatte en øget militær styrke som en provokation. Da Tyskland invaderede Danmark i 1940, ønskede Prior at hæren aktivt skulle forsvare landet. Regeringen delte imidlertid ikke Priors holdning, blandt andet af frygt for, at byer som fx København skulle blive udsat for de samme ødelæggende bombardementer, som polske byer som Warszawa netop havde oplevet under den tyske invasion af Polen.
Prior fortsatte som øverstbefalende under den første del af besættelsen, og som sådan arbejdede han blandt andet for, at den danske hær ikke skulle blive aktivt involveret på tysk side. Prior forlod sin stilling i 1941.