Worsaaes Ø
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Worsaaes Ø er en lille ubeboet ø i den sydøstlige del af Søndersø syd for Maribo på Lolland.
Øen er opkaldt efter arkæologen J. J. A. Worsaae, der i 1859 gjorde nogle skelsættende fund på øen. Efter en sænkning af vandstanden i Søndersø i 1850'erne, til dels på grund af tørke i 1859, blotlagdes nogle bopladser fra oldtiden. Og blandt fundene var nogle grove redskaber fra jægerstenalderen.