York Minster
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

York Minster er en stor gotisk katedral i York, i Nordengland. Den er sæde for ærkebiskoppen af York og domkirke for bispedømmet York. Katedralen er den største kirkebygning fra Middelalderen i Storbritannien og i Commonwealth of Nations, tidligere kaldet Det britiske statssamfund.
Den har et meget bredt skib og kapitelsal i stilen Decorated Gothic, "udsmykket gotisk stil" 1290–1350 [1].
Kor og østenden er i stilen Perpendicular Gothic, "lodret gotisk stil" begyndende ca. 1350 [2], mens nord- og syd-tværskib er i stilen Early English, "tidlig engelsk (gotisk) stil" ca 1190–1250 ifølge Sir Nikolaus Pevsner [3],
Vestsiden af midtskibet indeholder et vindue fra 1338 og østsiden af skibet har det store østvindue (færdiggjort i 1408), som er over for Vor Frue Kapel, kapellet for Jomfru Maria, i den østlige ende. I det hele taget er York Minster berømt for sine vinduer
I det nordlige tværskib ligger De fem søstres vinduer, hvert lancet-vindue (formet som en lanse) mere end 16 meter højt. Orglet i koret er to gange blevet ødelagt ved brand; det nuværende orgel er fra 1829 og blev restaureret i 1993.
[redigér] Eksterne henvisninger
- York Minster, katedralens hjemmeside ?
- En imponerende: fototur inde i kirken, med fin grundplan.
- Fra Kunsthistorie.com: fotogalleri, en norsk side
- En side om gotisk arkitektur i England (på engelsk)
- Ordliste Arkitektur- og byggefaglige udtryk, dansk
- En lille oversigt over de engelske udtryk for stilperioderne:
- Norman Gothic 1066–1200
- Early English Gothic 1200–1275 (Pevsner: 1190–1250)
- Decorated Gothic 1275–1375
- Perpendicular Gothic 1375–1530+ (Kilde)
- En liste med engelske katedraler