Åreforkalkning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Åreforkalkning, også kaldet hjertekarsygdom, atherosklerose og arteriosklerose er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark.
Forkalkningen er en fortykkelse af pulsårernes vægge, ofte i hjertets kranspulsårer, i hjernens kar og benene; sidstnævnte kan hyppigt nødvendiggøre amputation. Fortykkelsen består af kalkaflejringer, fedt og kolesterol, der er indlejret i bindevæv og glatte muskelceller. Hvis fortykkelsen fortsætter, vil der efterhånden være så smal en passage for blodet, at der kan rives hul på karvæggen. Og så kan der dannes en blodprop. Hvis åreforkalkningen sidder i hovedpulsåren (aorta) kan der opstå livsfarlige udposninger på denne (aneurismer).
Hjertekarsygdomme er multifaktorielle sygdomme, dvs. at en lang række faktorer har indflydelse på udvikling af sygdommen. Disse faktorer kan opdeles i arvelige faktorer og miljøfaktorer. Blandt de arvelige faktorer er karvægsforhold og tendens til blodsammenklumpning (koagulation), mens miljøfaktorerne er stress, tobaksrygning, motion, ernæring, blodtryk og fedme. Sukkersyge er meget ofte ledsaget af sygdom i både de små og de store pulsårers karvæg.
[redigér] Kilder/henvisninger
[redigér] Eksterne henvisninger
- 16.05.2004, Ing.dk: Appelsinskræller indeholder en effektiv kolesterolfjerner
- 2004-04-27, Sciencedaily: Cholesterol Levels Fluctuate With The Seasons Citat: "...Although the mechanism for this phenomenon is not clear, such variation could result in larger numbers of people being diagnosed as having high cholesterol in the winter, the article states..."