Århus Å
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Århus Å er en å, som udspringer vestsydvest for Århus og gennemløber Århus by, hvor den også har sin udmunding.
| Længde | 40 km |
| Afvandingsareal | 324 km² |
| Niveauforskel | 54 m |
| Vandgennemstrømning | Ikke oplyst |
| Udspring | Astrup Mose umiddelbart op ad Solbjerg Sø. 54 m over havet i positionen 56°6' nordlig bredde 10°9' østlig længde |
| Udløb | Århus Havn 0 m over havet i positionen 56°9' nordlig bredde 10°13' østlig længde |
| Land | Danmark |
| Amt | Århus Amt |
| Kommuner | Hørning, Århus (åløbet danner grænse mellem de to kommuner på en del af strækningen) |
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
[redigér] Landskab
Århus Å har sit udspring i én tunneldal, som den følger i nordvestlig retning, men som den så bryder ud af for at følge Århusdalen mod øst indtil sin udmunding i Århusbugten. Landskabet er blødt kuperet med en stigning i retningen øst-vest. Bakkerne er formet i løbet af istiden sidste faser, hvad der kan ses af de dødishuller, man finder mellem Århus og Galten.
Især forløbet gennem Jeksendalen er meget smukt og i øvrigt også fredet. Her var der tidligere mange vandmøller med små og store opstemninger, som dog er fjernet nu. Det har ført til, at lystfiskerne kan tage flere forskellige ørredarter i åen. Laksen har dog endnu ikke fundet tilbage i åen.
[redigér] Brabrand Sø
Århus Å løber gennem Brabrand Sø. Den er ganske lavvandet, og da åen var reguleret, modtog søen betydelige mængder bundmateriale. Dette gjorde sammen med dårligt rensede tilløb fra virksomheder og bebyggelser (bl.a. "Døde Å"), at den efterhånden blev meget kraftigt eutrofieret. Da søen er et betydningsfuldt tilholdssted for mange fuglearter og desuden danner en grøn kile helt ind mod Århus by, har amtet oprenset søen og tilbageført åen til sit slyngede forløb vest for søen.
[redigér] Tilløb
Århus Å modtager tilløb fra mange bække og kilder. Det vigtigste er Lyngbygårds Å, som løber til Århus Å lidt vest for Årslev (ved motorvejen).
[redigér] Historie
[redigér] Vikingetiden
Århus Å udmunder i Århusbugten. Et par hundrede meter vest for mundingen har der fra gammel tid været et vadested, som kunne bruges på alle årstider (deraf gadenavnet "Immervad"). Århus by er vokset op på det lave areal mellem vadestedet og åudløbet, og man kan konstatere, at byen har været voldomkranset allede i Vikingetiden med et voldanlæg, som svarer meget nøje til det, man har fundet i Hedeby.
[redigér] 1050-1850
Åen var klar og fiskerig, så indbyggerne i Åby betalte tiende til deres herre, århusbispen, i form af laks. Selv i vores tid har åen været så ren, at man kunne finde ferskvandsmuslinger på strækningen mellem Brabrand Sø og jernbaneoverføringen lige vest for Århus.
Placeringen ved havn og vadested var meget gunstig, og allerede i 947 nævnes Århus som bispesæde. Byens udvikling var dog meget langsom helt frem til den sidste halvdel af det 19. århundrede. Først med den østjyske længdebane og udbygningen af åhavnen voksede Århus forbi både Odense og Ålborg.
[redigér] 1850-2000
Århus Å blev efterhånden en gene for byens trafiknet, og man besluttede derfor at overdække den i løbet af 1920'erne. Det gjorde så også, at den kraftige forurening med industri- og husholdningsspildevand blev skjult og først kunne ses ved udmundingen.
I de senete år har udflytning og luknng af de tunge industrier betydet, at åen ikke længere virker spærrende. Defor vedtog man i de sidste år af det 20. århundrede at frilægge åen igen. Arbejdet er endnu (2004) ikke afsluttet, men åbningen af en betydelig del af åløbet har vist sig at være en stor succes hos borgerne og byens turister.
[redigér] Henvisninger/kilder
- Søren Olsen: Danmark Søer og Åer ISBN 8756763646
- Genereret med Vandløbsartikel-generator til Wikipedia
