Århus Domkirke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Byggeriet af Århus Domkirke påbegyndtes ca. år 1200 under biskop Peder Vognsen. Det er et af de ældste teglstensbyggerier i Jylland. Den første kirke blev bygget i romansk stil og var færdigbygget omkring år 1300.
År 1330 brændte kirken, og man begyndte først genopførelsen sidst i 1300-tallet, hvor den gotiske stil nåede til landet. Den var først færdig omkring år 1500, som vi ser den i dag. Den er Danmarks længste kirke, på 93 m, og kirketårnet er med en højde på 96 m Danmarks højeste[1]. Der er ca. 1200 siddepladser i kirken, og den er viet til de søfarendes helgen Sankt Clemens.
Kirkens altertavle er af høj kunstnerisk kvalitet. Den er den største af sin art i Danmark og er særdeles velbevaret. Den er fremstillet på Bernt Notkes værksted i Lübeck i sidste halvdel af 1470'erne (den er indviet 1479). På fløjene ses apostelfigurer. Judas Thaddæus holder en posebog med bæreknude i sin højre hånd, Filip har en posebog med bæreknude hængende fra bæltet, og Thomas har en posebog, der ikke er forlænget i ryggen, hængende på sin højre arm. Matthæus har en bog hængende i en rem fra bæltet, der ikke kan kaldes en egentlig posebog.
[redigér] Se også
[redigér] Fodnote