Ælfgifu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ælfgifu (også kaldet Aelfgifu eller Aelfgitha) var den danske konge Knud den Stores frille.

Hun var datter af ealdorman Ælfhelm af Deira, der blev myrdet ca. 1006 på den engelske kong Ethelred den Rådvildes bud. Under den danske erobring af England blev Ælfgifu på et tidspunkt Knuds frille, før han var blevet konge. De fik sammen to sønner Harald Harefod og Svend Knutsson. Da kong Ethelred var død, giftede Knud sig med dennes enke Emma af Normandiet i juli 1017. Det er uvist, hvorledes Knuds forhold til Ælfgifu var herefter, men han har formentlig sendt hende til de danske dele af riget på den anden side af Nordsøen. Sammen med sønnen Svend blev hun sendt til Norge for at regere i Knuds navn 1030-35. Både Ælfgifu og Svend var hadet af nordmændene, og de blev drevet ud af Norge i 1035, hvor de søgte til Danmark efter hjælp. Mens de var der, døde Knud den Store i England. Kort efter døde også Svend, og Ælfgifu vendte da til England igen for at støtte sin anden søn Harald Harefod, og herefter kendes der ikke mere til hendes skæbne.