Ærkebiskop
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ærkebiskop er betegnelsen for den ledende biskop i et område under den romersk-katolske kirke. Enkelte reformerede kirkesamfund har bevaret betegnelsen selv om de har brudt med den romersk-katolske kirke. Den engelske kirke har en ærkebiskop i York og en i Canterbury. Ærkebiskoppen af Canterbury ses som overhoved for hele den anglikanske kirke.
Nordens ærkebiskop havde sæde i Domkirken i Lund fra 1104, da biskop Asser blev ærkebiskop, med Danmark, Norge og Sverige samt Island under sig. I 1153 fik Norge egen ærkebiskop i Nidaros og 1164 fik Sverige sin i Uppsala.
Indtil 1104 var Danmark underlagt ærkebiskoppen af Canterbury eller ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen. (To stridende systemer!)
