9. Symfoni (Beethoven)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Beethovens 9. symfoni er et skelsættende værk i den klassiske musikhistorie. Den fulde titel er Symponi No. 9 i D-mol, Opus 125, og det er Ludwig van Beethovens sidste komplette symfoni, som han færdiggjorde i 1824. Symfonien blev første gang fremført under den pompøse tyske titel: Sinfonie mit Schlusschor über Schillers Ode "An die Freude" für großes Orchester, 4 Solo und 4 Chorstimmen componiert und seiner Majestät dem König von Preußen Friedrich Wilhelm III in tiefster Ehrfurcht zugeeignet von Ludwig van Beethoven, 125 tes Werk.
Det revolutionerende ved netop dette værk er at der i sidste sats forekommer kor, hvilket ikke tidligere er hørt i symfonisammenhæng.
Denne symfoni er en af de bedst kendte klassiske europæiske værker overhovedet, og den anses for at være et af Beethovens største mesterværker, - og dertil kommer at værket blev komponeret på et tidspunkt, hvor komponisten var totalt døv.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
