Alexanderband
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alexanderband | ||
---|---|---|
Information | ||
Genre(r) | Satire | |
År aktiv | 1990 - | |
Pladeselskab | Spånplade Records | |
Hjemmeside | http://www.alexanderband.dk | |
Medlemmer | ||
Esben Rud Skovgaard Jesper Stensgaard Sune Watts Kasper Tøstesen |
Alexanderband er en dansk undergrunds satiregruppe, der har lavet 10 album, og optrådt et utal af gange over hele landet.
Gruppens karakteristika er absurd, bizar og perverteret humor, hvilket sangtitler som Tis eller dø, søde mormor, Tæsk til jul og Du er kun smuk når jeg er stiv vidner om. Alexanderband har endda modtaget en politianmeldelse, da sangen Tissefyr, der handler om pædofili, blev spillet i radioen. På trods af, eller på grund af, dette har Alexanderband et støt voksende publikum, der ser det morsomme i de absurditeter og grænseoverskridende adfærd, gruppen synger om. Ved siden af musikken producerer gruppen også en hjemmeside, der indeholder mange kortfilm, tekster og andet, der er af samme absurd-komiske natur som sangene. F.eks. diktatorkort, sjove breve til firmaer og offentlige instanser, en speciel udgave af Bibelen og deres første større litterære værk Mands Dagbog.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Medlemmer
[redigér] Esben Rud Skovgaard
Forsanger. Esben er en af hovedkræfterne i Alexanderband, og skriver mange af teksterne. Han er manden bag de litterære værker, såsom Mands Dagbog og Biblen 2.
[redigér] Jesper Stensgaard
Guitarist og keyboardspiller. Jesper skriver de fleste af Alexanderbands melodier, og har også været lydmand på de fleste indspilninger. Han er kendt for at have skrevet den kontroversielle sang, Tissefyr.
[redigér] Sune Watts
Bassist og guitarist. Sune er PR-manden i Alexanderband. Han står for hjemmesiden, de underlige tegninger, og det som han nok er mest kendt for, Diktatorkortene. Derudover har han også stået for lyden på indspilningerne.
[redigér] Kasper Tøstesen
Fast sanger, når Alexanderband optræder live; han er ikke med på udgivelserne.
[redigér] Historie
Alexanderband startede ca. i 1990 i Grindsted, Midtjylland.
[redigér] Diskografi
- 1991 - Alexanderband Bånd 1
- 1992 - Alexanderband Bånd 2
- 1994 - Alexanderband Bånd 3
- 1996 - Alexanderband Bånd 4
- 1997 - Alexanderband Bånd 5
- 1998 - Alexanderband Bånd 6
- 1999 - Alexanderband Bånd 7
- 2000 - Alexanderband 8
- 2002 - Alexanderband 9
- 2005 - Alexanderband 10 Thule Tubbies
- Løbende - Du er selv ude om det