Almindelig Æble

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Almindelig Æble eller Spise-Æble

Blomstrende æbletræ.

Videnskabelig klassifikation

Rige:	Plantae (Planter)
Division:	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse:	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden:	Rosales (Rosen-ordenen)
Familie:	Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt:	Malus (Æble-slægten)
Art:	Malus x domestica

Almindelig Æble (Malus x domestica) eller Spise-Æble er et mellemstort, løvfældende træ med en rund, tætgrenet krone. Stammen er ret kort, og hovedgrenene er svære med mange sidegrene. Kortskuddene kan blive tornagtige (uden at være rigtige torne!). Barken er først rød med grålig hårbeklædning i det mindste på den yderste halvdel af skuddet. Senere bliver barken gråbrun med lyse korkporer. Til sidst er den grå og opsprækkende i smalle furer. Knopperne er spredte, afrundede og røde med grå hårbeklædning. Bladene er ovale til ægformede eller næsten runde med en rundtakket kant. Stilken er kort. Oversiden er mørkegrøn og let håret i begyndelsen, mens undersiden er grå af den tætte hårklædning. Blomsterknopper findes kun på de knudrede korskud ("frugtsporer"), og de er helt dækket af grå hår. Blomstringen sker i maj måned, hvor de hvide til svagt lyserøde blomster sidder i små bundter på 4-5. Frugterne er de velkendte æbler. Frøene spirer villigt, men de giver uægte træer (se nedenfor under Vild-Æble). De triploide sorter ('Belle de Boskoop' og 'Bramley Seedling') sætter ikke frø.

Ikke-synlige træk

Rodnettet bestemmes af den valgte grundstamme. 'M27' har en yderst svag rod, 'MM106' har en middelstærk rod, og vildstammer danner en kraftig rod. Vildstammeroden svarer til træets eget rodnet, der består af få, men svære hovedrødder, der når langt ned og ud. Siderødder og finrødder ligger højt i jorden. Træet skaber jordtræthed.

Størrelse

12 x 6 m (30 x 20 cm/år).

Hjemsted

Spise-Æble findes i talrige sorter, der er resultatet af årtusinders arbejde med udvælgelse og krydsning. Træet har altså intet hjemsted, men dets vilde stamformer hører alle hjemme i de blandede løvskove fra Østeuropa over Lilleasien og Kaukasus til Elburzbjergene og Centralasien. Alle disse steder foretrækker træets vildformer en jordbund, der er rig på humus og mineraler, og som er konstant fugtig.

Sorter

Der findes et hav af æblesorter. Nogle er bedre end andre til bestemte formål, og desværre producerer planteskolerne helst de sorter, som er velegnede i frugtplantager. De følgende kan anses for at have bevist deres duelighed under private haveforhold, men de kan - som antydet - være svære at skaffe.

'Elstar'
'Filippa'
'Honeygold'
'Ildrød Pigeon'
'Ingrid Marie'
'James Grieve'
'Mutsu'
'Rød Ananas'
'Rød Boskoop'
'Skovfoged'

Vild-Æble

Vild-Æble er frøplanter af de almindelige spiseæbler, og planten er et op til 8 m høj lille træ. Vild-Æble kan gro på næsten alle jordtyper, men bedst på frodig lerjord. Træet bør ikke bruges på våd eller meget tør bund. Det tåler kystklima godt. Vild-Æble blomstrer fra sidst i maj til ind i juni. Vild-Æble er velegnet til kanter, den indre del af skovbryn og i vildtplantninger samt til læplantninger. De store, sure og grønne æbler holder langt hen på vinteren eller helt hen til den følgende sommer, og de ædes ofte af hjortevildt og fugle. Skud og grene er blandt den mest eftertragtede vinterføde for hjortevildt og harer.

Vild-Æble må ikke forveksles med Abild (Malus sylvestris).