Almindelig Hvidtjørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Tjørnebær.
Læg mærke til de to grifler på det øverste bær. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
- Beskrivelse
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) er en stor, løvfældende busk med en stiv og tæt vækst. Den har ofte flere stammer fra grunden. Barken er først rødbrun og næsten hårløs. Senere bliver den grågrøn og kan skifte videre til gulgrå. Gamle grene er grå og opsprækkende. Busken bærer talrige stive grentorne på de ikke-blomstrende skud. Knopperne er spredte, runde og rødbrune. Bladene er omvendt ægformede med tre lapper på den yderste tredjedel . Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne sidder i halvskærme på knudrede dværgskud. De er hvide (se dog nedenfor under sorter) og lugter stramt. Frugterne er røde bæræbler med to kerner, som spirer villigt.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af grove, kun lidt forgrenede hovedrødder, som når langt ned og vidt ud. Finrødderne ligger lige under overfladen. Sorterne er podet på grundstamme af Éngriflet Hvidtjørn, og de har altså dens rodnet (se denne).
- Størrelse
4 x 6 m (20 x 25 cm/år). Hjemsted: Almindelig Hvidtjørn vokser som underskov i lyse løvskove, som skovbryn eller som krat og overdrev i det meste af Europa, herunder også Danmark.
- Anvendelse
Almindelig hvidtjørn tåler mindre vind og har lidt større krav til jordbunden end Engriflet Hvidtjørn. Planten tåler beskæring og er velegnet inde i plantninger. Hjortevildt og harer æder gerne kviste og skud. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn har 2-3 sten og er eftertragtet af fuglene.
- Sorter
- 'Paul's Scarlet' (den mest kendte Rødtjørnsort)
- 'Punicea' (Rødtjørn med naturlige blomster)
- 'Plena' (Hvide, fyldte blomster)
[redigér] Kilder
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
