Anthony Giddens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Tegning af Anthony Giddens

Anthony Giddens, Baron Giddens (født 18. januar 1938) er en britisk sociolog som blandt andet har været en vigtig ideologisk inspirator for New Labour, idet han formulerede den såkaldte «tredje vej», som repræsenterer en fornyelse af først og fremmest Labour, det engelske socialdemokrati; idéen har også inspireret socialdemokratiske partier i andre lande, bl.a. Danmark.

Han er i sær kendt for sin strukturationsteori og for sit holistiske syn på det moderne samfund. Han anses af mange for at være en af de mest prominente nyere bidragydere inden for sociologi. Han har udgivet mindst 34 bøger og er blevet udgivet på mere end 29 sprog. I gennemsnit har han udgivet en bog om året. Han er blevet beskrevet som Storbritaniens mest berømte samfundsvidenskabelige forsker siden John Maynard Keynes.^[1]

[redigér] Biografi

Giddens er født og opvokset i Edmonton, London i den lavere middelklasse. Han var den første i sin familie som kom på universitetet. Han fik sin første akademiske titel fra Hull University i 1959 og fik senere en kandidatgrad fra London School of Economics. Dette blev efterfulgt af en Ph.d-grad fra University of Cambridge i 1974. I 1961 fik han et job på University of Leicester, hvor han underviste i socialpsykologi. På universitetet i Leicester mødte han den tyske sociolog Norbert Elias og begyndte her at finde sit eget teoretiske ståsted. I 1969 fik han en stilling ved University of Cambridge, hvor han senere hjalp med til at etablere The Social and Poltical Sciences Committee (SPS) - en enhed under det økonomiske fakultet.

[redigér] Giddens tre perioder

Det er muligt at opdele Giddens akademiske karriere i tre perioder.
I den første periode udviklede han en vision for moderne sociologi, hvor han præsenterede en teoretisk og metodisk forståelse af sociologiens område ved kritisk omformulering af den klassiske sociologi. Hans mest anerkendte værker fra denne periode inkluderer Capitalism and Modern Social Theory (1971) og New Rules of Sociological Method (1976).

I Giddens anden periode udviklede han strukturationsteorien, som er en analyse af begreberne agent og struktur, hvor han forsøger at overskride den spænding, der eksisterer mellem individ og samfund. Central Problems in Social Theory (1979) og The Constitution of Society (1984) er hans hovedværker fra denne periode og bragte ham stor international anerkendelse.

I den seneste og tredje periode har Giddens haft fokus på modernitet, globalisering og politik, hvor fokus især har været modernitetens indflydelse på det sociale og private liv. Denne periode afspejler hans kritik af postmodernisme og fremlægger en ny "utopisk-realistisk" tredje vej inden for politik, hvilket han blandt andet skriver om i Consequence of Modernity (1990), Modernity and Self-Identity (1991), The Transformation of Intimacy (1992), Beyond Left and Right (1994) og The Third Way.