AQUA Ferskvands Akvarium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
AQUA Ferskvands Akvarium er et zoologisk center i Silkeborg bygget tilbage i 1993. Stedet viser livet i de danske ferskvandsøer og -vandløb såvel i store indendørs akvarier fyldt med fisk som udenfor i søer, hvor man finder oddere, bævere og skarver. Et gennemgående tema hos AQUA er dyrelivets tilpasningsevne under miljømæssige forandringer, herunder forurening. Centeret ligger i tilknytning til Ferskvandscenteret, der er beliggende i det tidligere sanatorium tæt ved Gudenåen, i den sydlige ende af Silkeborg.