Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, nu kaldet AErådet, er en en blanding af en forskningsinstitution, tænketank og analyseinstitut på det statistiske område med tilknytning til fagbevægelsen. AErådets medlemmer er LO og LO's medlemsforbund, som sammen med indtægter fra konsulentarbejde finansierer rådet.
[redigér] Formål og opgaver
Formålet med AErådet er at medvirke til at sikre en kvalificeret debat om den samfundsmæssige udviking ved at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden og løsningsforslag til gavn for lønmodtagerne, samt at fremme den sociale retfærdighed i samfundet. AErådet arbejder således med et langsigtet fokus. AErådet arbejder både selvstændigt og i samarbejde med fagbevægelsens organisationer. Den unikke konstruktion som kombineret økonomisk tænketank og analyseinstitut betyder, at AErådets analyser og notater ofte opnår en pæn gennemslagskraft i mediebilledet.
AErådet arbejder med modeller, bygning af disse samt analyse af data. Det udarbejder altså både egne data, ligesom det anvender andres data. To gange om året udgiver rådet prognoser for udviklingen i økonomi og beskæftigelse i Danmark. Der udarbejdes også analyser af indkomstfordelingen og af tendenserne på arbejdsmarkedet. Her bruger AErådet data fra Danmarks Statisik. Det er også data fra Damarks Statistik, der danner grundlaget for AErådets erhvervs- og regionaløkonomiske anaylser.
[redigér] Historie
AErådet blev oprettet i 1936 af LO og Det Kooperative Fællesforbund (DKF). AErådet var dengang arbejderbevægelsens hovedorganisation på det økonomiske og erhvervspolitiske område, men i 2003 ændredes forankringen således, at Rådet, der fungerer som AErådets bestyrelse, ikke længere vælges af LO's forretningsudvalg og DKF's bestyrelse, men i stedet repræsenterer hele fagbevægelsen. Med ændringerne i 2003 blev der desuden åbnet for at AErådet kan optage associerede medlemmer. Alka, Arbejdernes Landsbank, Boligselskabernes Landsforening, Kooperationen og Socialdemokraterne er associerede medlemmer.
Formanden for AErådet er i øjeblikket Per Kongshøj Madsen, der er professor i økonomi ved Aalborg Universitet.