Bárður Jákupsson
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bárður Jákupsson (født 23. december 1943) er en færøsk kunstmaler, grafiker og forfatter.
Bárður fødtes i 1943 i Tórshavn som søn af den kendte forfatter Heðin Brú (Hans Jacob Jacobsen) og Katrina Malena Dalsgaard. I 1967 giftede han sig med skuespillerinden Kristin Hervør Lützen fra Gjógv. Ægetparet lever i Hoyvík, og sammen har de sønnerne Róaldur (1974), Sveinur (1976) og Heðin (1980).
Efter sin uddannelse som lærer 1970-1972 studerede han ved maleriskolen på Kunstakademiet i København. Derefter blev han lærer på Færøernes Folkehøjskole, og fra 1978 direktør for Færøernes Kunstmuseum. Han regnes blandt de ivrigste kulturskabende på Færøerne. Hans billeder er koloristiske og ekspressionistiske, og i verden kender man ham for hans arbejde som frimærkekunstner ved Postverk Føroya.
Som forfatter skriver han især om færøsk kunst. I dette fag er han uden tvivl Færøernes førende kunstkritiker.
[redigér] Værker
- Mikines. E. Thomsen, 1990 (255 s., dansk og færøsk, fik Færøernes litteraturpris for skønlitteratur i 1991)
- William Heinesen som billedkunstner, i Tårnet midt i verden. 1994
- Tummas Arge. Listasavn Føroya, 1998
- Myndlist í Føroyum. Sprotin, 2000 - ISBN 99918-44-53-8
- Færøernes Billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (dansk udgave, standardværk om emnet. flere billeder i farve)
- Ingálvur av Reyni, vatnlitamyndir. Atlantia, 2001 - ISBN 87-91052-01-7 (dansk og færøsk)
[redigér] Litteratur
- Steinbjørn Berghamar Jacobsen: Bárður Jákupsson. Norðurlandahúsið, 1994