Bajkonur-kosmodromen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bajkonur kosmodromen (Космодром Байконур, Kosmodrom Bajkonur), er verdens største og ældste fungerende opsendelsesbase for rumraketter. Den blev oprindelig bygget som et sovjetisk rumcenter og er nu under russisk kontrol, selvom den ligger i Kasakhstan. Det ligger omkring 200 km øst for Aralsøen i den sydlig-centrale del af Kasakhstan.
Navnet Bajkonur var valgt for med vilje at forvirre Vesten. I virkeligheden ligger rumcentret tættere på byen Tyuratam, og dette navn blev tidligere ofte brugt i vestlig litteratur.
Rumcentret blev bygget i midten af 1950'erne til langtrækkende missiler og blev senere udvidet til håndteringen af rumraketter. I nærheden skød en by op med lejligheder, skoler, forretninger m.m. for dem, der arbejder på rumcentret. I 1966 blev den døbt Leninsk men i 1995 blev den omdøbt til Bajkonur.
Mange historiske flyvninger er startet fra Bajkonur: den første kunstige satellit, Sputnik 1, blev sendt op den 4. oktober 1957, den første bemandede rumflyvning af Jurij Gagarin den 12. april 1961, og den første kvinde i rummet, Valentina Tereshkova, i 1963.
[redigér] Henvisninger
- RussianSpaceWeb.com om Bajkonur (på engelsk)