Becifring
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En becifring angiver, hvilken akkord, der skal spilles. I stedet for at skrive harmonien ud i noder, bruges en kombination af bogstaver, tal samt tegn.
Syntaks: grundtone[m(mol)] [+ tilføjede toner][+ændring af treklang][+ /(bastone)]
Eksempler på typer af becifringer:
- C - C-dur
- Cm - C-mol
- C7 - C-dur med tilføjet lille septim
- Cm7 - C-mol med tilføjet lille septim
- Cm7b5 - C-mol med septim og sænket kvint
- Cmaj7 - C-dur med tilføjet septim
- Cdim - C7 med alle toner undtagen C (grundtonen) sænket et halvt trin
- Csus4 - C-dur hvor terts er erstattet med kvart
- C+ - C-dur med kvint hævet et halvt trin
- C 6/9 - C-dur med sekst og none tilføjet
- C/A - C-dur med A som tilføjet bastone
Ved af brug af fortegn. er grundtone bestemt af fortegnene i den skala, den beskriver.
Dur-becifring med tilsvarende mol (paralleltoneart):
- B - B-dur / Bm - B-mol
- Eb - Es-dur / D#m - Dis-mol
- Ab - As-dur / G#m - Gis-mol
- Db - Des-dur / C#m - Cis-mol
- F# - Fis-dur / F#m - Fis-mol
