Beskæftigelsesfradrag
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Beskæftigelsesfradrag er et skattemæssigt fradrag der omfatter borgere, der er i beskæftigelse og dermed betaler arbejdsmarkedsbidrag.
Fradraget beregnes automatisk som 2,5 pct. af løn, overskud af virksomhed m.v. Beløbet beregnes før arbejdsmarkedsbidraget fratrækkes, men efter at eventuelle bidrag og præmier til privattegnede pensionsordninger er fratrukket.
Beskæftigelsesfradraget kan i 2007 maksimalt udgøre 7.500 kr. Det højeste fradrag opnås for indkomster over 300.000 kr.
Fradraget, der blev lanceret af regeringen i 2004, har til formål at skaffe flere fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.