Bevaringsværdighed
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bevaringsværdighed er en klassificering af bygninger til brug for kommunernes byplanlægning. Klassificeringen foretages af kommunerne selv i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
Bygninger vurderes på fem områder:
- arkitektonisk værdi, fx om bygningen er et godt eksempel på en bestemt byggestil, eller en egns- eller tidstypisk byggemåde-
- kulturhistorisk værdi, fx om bygningen er blevet beboet af en kulturhistorisk personlighed, eller har spillet en særlig historisk rolle.
- miljømæssig værdi, fx om bygningen indgår i et særligt bymiljø.
- originalitet, dvs. om bygningen fremstår som da det blev bygget.
- tilstand, dvs. om bygningen er velholdt.
Vurderingerne sammenfattes i en karakter fra 1–9, og hvor bygninger med karakter 1–4 betegnes som bevaringsværdige. Metoden kaldes SAVE (Survey of Architectural Values in the Environment).
En udpegning som bevaringsværdig er mindre vidtgående end en fredning og har kun mindre betydning for husejeren. Bevaringsværdigheden vil blive taget i betragtning ved kommunens fremtidige behandlinger af byggetilladelser, og nedrivning af bygningen kræver særlig tilladelse. Modsat en fredning angår bevaringsværdigheden kun bygningens ydre.
Der anslås at være ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark (pr. 2000).