Bodil Udsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bodil Udsen (født 12. januar 1925 i København) er en dansk skuespiller, som har medvirket i et hav af film. En af hendes mest kendte roller er værtinden på værtshuset "Rottehullet" i tv-serien Huset på Christianshavn.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Hun blev student fra Rysensteen Gymnasium i 1944 men fik aldrig nogen rigtig teateruddannelse. Allerede på Rysensteen Gymnasium gjorde hun lidt, hvad der passede hende, og hun pjækkede en del for at kunne gå på Det Kongelige Bibliotek. Da hun var færdig med gymnasiet, søgte hun ind på Det Kongelige Teaters Elevskole i en alder af kun 19 år, men blev smidt ud efter et år uden nogen egentlig grund. Derfor begyndte hun inden for kontorfaget og i slutningen af 1940'erne var hun med i Studenterrevyen. I 1950 kom hun til ABC Teatret, hvor hun fik en del roller i revyerne. Siden gik det hånd i hånd, og hun modtog bl.a. en Robert for hovedrollen i Min Farmors Hus. Tre gange har Udsen været gift. Først med Kaj Marius Bruun, senere 10 år med Ole Holger Krøyer og sidst med Jens Therkildsen, der døde i 1999. Hun er også ridder af Dannebrogordenen.
[redigér] Teatret
Bodil Udsen er også kendt på teatret, hvor hun har medvirket i en lang række revyer men også i mere "seriøse" roller, blandt andet titelrollen i Medea og Alice i Strindbergs Dødsdansen. Hendes største teaterpræstetion er nok i monologen Gertrude Stein både på Aalborg Teater i 1981 og senere på Betty Nansen Teatret. Her spillede hun en jødisk-amerikansk forfatter i Paris, der kæmpede imod alle odds.
Bodil Udsen må betragtes som en af de største kvindelige personligheder inden for dansk teater og film i 1900-tallet.
[redigér] Film og serier med Bodil Udsen
- Blændværk (1955)
- Mig og min familie (1957)
- Styrmand Karlsen (1958)
- Eventyrrejsen (1960)
- Kvindelist og kærlighed (1960)
- Poeten og Lillemor og Lotte (1960)
- Eventyr på Mallorca (1961)
- Flemming på kostskole (1961)
- Poeten og Lillemor i forårshumør (1961)
- Støv på hjernen (1961)
- Det støver stadig (1962)
- Der brænder en ild (1962)
- Vi har det jo dejligt (1963)
- Frøken April (1963)
- Støv for alle pengene (1963)
- Don Olsen kommer til byen (1964)
- Selvmordsskolen (1964)
- Mor bag rattet (1965)
- Tre små piger (1966)
- Nyhavns glade gutter (1967)
- Far laver sovsen (1967)
- Jeg elsker blåt (1968)
- Damernes ven (1969)
- Sjov i gaden (1969)
- Huset på Christianshavn (1970-1977)
- Revolutionen i vandkanten (1971)
- Ballade på Christianshavn (1971)
- Mor, jeg har patienter (1972)
- Lenin, din gavtyv (1972)
- Livsens Ondskab (1972)
- Manden på Svanegården (1972)
- Aladdin eller den forunderlige lampe (1975)
- Den korte sommer (1976)
- Slægten (1978)
- Matador (tv-serie) (1978-1981)
- Historien om en moder (1979)
- Min farmors hus (1984)
- Samson og Sally (1984)
- Peter von Scholten (1987)
- Baby Doll (1988)
- Gøngehøvdingen (tv-serie) (1992)
- Det bli'r i familien (1993)
- Aberne og det hemmelige våben (1995)
- Bryggeren (1996-1997)
- Barbara (1997)
- Send mere slik (2001)
- Monas Verden (2001)
- Trækfugle (2001)
- Jeg er Dina (2002)
- Nissernes Ø (2003)