Bogtryk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bogtrykkerkunsten er en industriel proces til at producere tekst og billeder, typisk med tryksværte på papir ved hjælp af en trykkepresse.

[redigér] Historie

Bogtrykkerkunsten blev først udviklet i Kina, hvor bloktryk med træ var i brug i 500-tallet. I 1040 udviklede opfinderen Pi Sheng løse typer i træ, og to århundreder senere blev der lavet metalltyper i Korea. Udbredelsen af trykkekunsten førte til at kinesiske biblioteker indeholdt titusinder af værker, mens bøger fortsat var mangelvare i Europa.

Kendskabet til bogtrykkerkunsten bevægede sig vestpå, igennem Indien og Arabien til Europa, men alligevel var man nødt til at genopfinde de løse typer i Europa. Det gjorde Johann Gutenberg i 1440 på en gammel vinpresse. De tidligst trykte bøger kaldes inkunabler. Opfindelsen er blevet givet meget af æren for den europæiske overgang fra middelalder til oplysningstiden.

I Danmark var det den tyske bogtrykker Johan Snell der indførte bogtrykkerkunsten, da han i 1482 startede sin forretning i Odense. Der skulle dog gå 13 år, inden den første bog trykt i Danmark og på dansk kom på gaden i form af Den danske Rimkrønike, der blev trykt af Gotfred af Ghemen.

Mod slutningen af 1700-tallet kom en bølge af nye opfindelser indenfor trykningen, som f.eks. litografi.

Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.